Offentligt forbrug løber løbsk

Det offentlige forbrug vokser fortsat hurtigere end planlagt af politikerne. Det har gjort den aktuelle finanspolitik uholdbar. Thor Pedersen afviser, at problemet er stort.

Læs mere
Fold sammen
Den offentlige sektors forbrug vokser langt hurtigere end regeringen hidtil har antaget.

Det fremgår af Finansministeriets nye økonomiske redegørelse, der viser, at budgetproblemerne bider sig fast, trods regeringens skattestop.

Finansministeriet har således måttet opjustere væksten i det offentlige forbrug i år fra 0,3 til 0,7 procent, og fra 0,3 procent i 2005 til 0,6 procent.

Skredet i det offentlige forbrug skyldes kommunerne. Finansministeriet har undervurderet det ventede kommunale forbrug i år med 1,5 mia. kroner, lyder forklaringen i den økonomiske redegørelse, og så har nye kommunale budgetter for 2005 vist, at kommunerne ikke har tænkt sig at leve op til den aftale, som man i sommers indgik med Finansministeren.

Hvis det alligevel lykkes at holde kommunerne fast på aftalen, vil væksten i det offentlige forbrug ikke være højere, end 0,2 procent, vurderer Finansministeriet.

Nu gik økonomerne ellers og troede, at skattestoppet virkede godt som et budgetdisciplinerende middel i den offentlige sektor. Men, Thor Pedersen, det virker jo ikke, jeres skattestop?

»Ingen har styret de offentlige udgifter så godt som os de sidste tolv år. Vi indgik en kommuneaftale og en finanslovsaftale, som var inden for rammerne, og vi forhandler nu med KL om overskridelserne i budgetterne for næste år,« siger finansminister Thor Pedersen (V), der fastholder, at skattestoppet har en budgetdisciplinerende virkning.

Jes Asmussen, senioranalytiker i Nordea, er dog ikke imponeret over styringen af det offentlige forbrug.

»Det er en skam, at det går væsentligt værre med kontrollen af det offentlige forbrug, end man hidtil har regnet med,« siger Jes Asmussen, senioranalytiker i Nordea.

Han anbefaler strukturreformer på arbejdsmarkedet, da regeringens egne tal viser, at det er nødvendigt med flere i arbejdsstyrken, både for at undgå en overophedning, og fordi 2010-planen vil kræve det snarest.

Lav en ny plan
»Men måske skulle man droppe den plan nu, og lave en ny, der ikke fokuserer så meget på afvikling af gæld,« siger Jes Asmussen.

Den offentlige budgetslinger har også betydning for overskuddet på de offentlige finanser. Regeringen har derfor nedjusteret sine skøn for den strukturelle offentlige saldo markant, og ifølge ministeriet, er finanspolitikkens »holdbarhedsindikator« negativ på -0,1 pct. af BNP.

Det betyder, at finanspolitikken ikke længere er holdbar. Hvorfor påstår du, Thor Pedersen, så hele tiden det modsatte?

»Regeringens finanspolitik følger 2010-planen, som er holdbar. At indikatoren kan svinge 0,1 procent over eller under nul, er sådan noget som sker i et samfund i bevægelse. Det ændrer ikke ved regeringens strategi for gældsnedbringelse,« siger Thor Pedersen.

Vismændene har også advaret mod en uhensigtsmæssig finanspolitisk kurs, og OECD har i deres seneste rapport fastslået, er de heller ikke kan få øje på det holdbare i regeringens finanspolitik.

»Efter justering for konjunkturerne og engangsindtægter, ligger den strukturelle saldo under regeringens mål om et overskud på 1,5 til 2,5 pct. af BNP,« skrev OECD.

Thor Pedersen henviser til, at næsten ingen andre lande i Europa har så stærk en økonomi som den danske.

»Vi ender som Palle alene i verden. For hvis vi har så store roblemer, som nogen siger, så må de andre lande jo gå fallit,« siger Thor Pedersen.mbh@berlingske.dk

lol@berlingske.dk