Ørsteds driftsresultat blev næsten fordoblet i tredje kvartal
Ørsted landede i tredje kvartal en omsætning på 21,2 milliarder kroner. Det viser energiselskabets regnskab.
Ørsted landede i tredje kvartal en omsætning på 21,2 milliarder kroner. Det viser energiselskabets regnskab.
Ørsted endte i tredje kvartal med et driftsresultat på knap 5,3 milliarder kroner.
Det er næsten en fordobling sammenlignet med samme periode sidste år, hvor det lød på 3,1 milliard kroner.
Det viser det danske energiselskabs kvartalsregnskab, der er landet torsdag morgen.
Driftsresultatet overgik samtidig analytikernes forventninger, der lød på 4,4 milliarder kroner ifølge finansmediet MarketWire.
Omsætningen voksede i kvartalet til 21,2 milliarder kroner sammenlignet med 12,2 milliarder kroner sidste år.
På bundlinjen endte Ørsted med et underskud på 728 millioner kroner.
Det er dog en forbedring i forhold til sidste år, hvor underskuddet lød på 1,7 milliarder kroner.
RITZAU