Ørsted og ATP vil byde på kunstig energiø i Nordsøen

Energiselskabet Ørsted var bekymret over den kommende energiø, men den agter nu at byde på øen sammen med ATP.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

København. Det danske energiselskab Ørsted og pensionskassen ATP vil byde på det der bliver verdens første energiø, der skal skabes i Nordsøen.

Det skriver Børsen.

De to selskaber er ved at forberede et bud til udbudsrunden, som ventes at begynde næste år.

- Vi mener, at energiøer fundamentalt er en god idé. Det er en hjørnesten i at accelerere havvind og power-to-x i Danmark, men også i at udnytte de kæmpestore havvindressourcer Danmark har i Nordsøen, siger administrerende direktør for Ørsted Mads Nipper til Børsen.

Det er dog andre toner, end der tidligere har lydt fra Ørsted, skriver avisen.

I januar - inden et bredt politisk flertal på Christiansborg besluttede at gå videre med planen - udtrykte selskabet bekymring for de tekniske udfordringer med at opføre en ny kunstig energiø i Nordsøen.

Det blev kaldt "risky business" og man frygtede, det kunne blive "havvindens IC4-sag".

Ørsted mente i stedet, at man burde opføre stålplatforme på havet. Mads Nipper afviser dog over for Børsen, at man kaldte nogen former for løsninger forkerte.

Ørsted vurderede blot, at løsningen med stålplatforme "var mere hensigtsmæssig".

Efter den politiske beslutning om den inddæmmede energiø i Nordsøen bakker man 100 procent op, lyder det.

ATP-direktør Bo Foged siger til avisen, at pensionskassen ser en mulighed for at deltage i opbygningen af en dansk styrkeposition og "bidrage væsentligt til den grønne omstilling".

Energiøen i Nordsøen, som bliver danmarkshistoriens største anlægsprojekt med en pris på 210 milliarder kroner kan ifølge Energistyrelsen sikre et overskud på 13 milliarder kroner over en levetid på 30 år.

Økonomer har dog sagt til Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans, at det tal er urealistisk.

Jan Bentzen, der er lektor på Aarhus Universitet med speciale i samfundsøkonomiske analyser, sagde i begyndelsen af april, at første etape af projektet på tre gigawatt vil give et underskud på 12-21 milliarder kroner.

Det fuldt udbyggede anlæg på ti gigawatt står ifølge Bentzen til et underskud på 47-77 milliarder kroner.

Den afgørende forskel er, at Energistyrelsen undervurderer det afkast, som private investorer skal have for at finansiere projektet, fortalte han til mediet.

/ritzau/