Øresundsbro skal beholde milliardlån

Staten skal ikke spekulere i valuta, men sikre, at der er styr på statens risici. Derfor er der ikke plads til at forsøge sig med dollar eller yen, når statsgaranterede virksomheder eller projekter låner milliarder.

Selvom Øresundsbroen piver for at få omlagt sine milliardlån i billigere valutaer, som lånene var anbragt i for få år siden, så er svaret et rungende nej.

Heller ikke, selv om det lige nu ville betyde en besparelse på rundt regnet 100 mio. kr. om året.

Finansministeriet betragter det end ikke som en sag for ministeren, men blot en forklaring fra ministeriet om, hvorfor det er stykket således sammen.

I såvel aviser i Sverige som Danmark har ledelsen fra Øresundsbroen gjort klart, at hvis blot man havde skiftet sine lån til en eller flere andre valutaer end de højere forrentede i enten euro, danske eller svenske kr., kunne man tidligere begynde at betale af på sin gæld.

Men den går imidlertid ikke i Sverige, hvor chefen for det såkaldte Risgældskontor mener, at Øresunsbrokonsortiets gæld er urovækkende, og at det kræver såvel et ordentligt resultat som kapital at tage finansielle risici, og at konsortiet ikke har nogen af delene.

Og den går heller ikke i Danmark, hvor man i forhold til Sverige skylder yderligere nogle milliarder bort på projektet, da de såkaldt danske landanlæg - motorveje op til broen - endnu ikke er betalt. De skal betales af overskuddet på selve broen, når det engang kommer.

»Der er politisk opbakning til den beslutning, der er truffet imellem Nationalbanken og Finansministeriet, som siger, at statslige virksomheder og projekter med statsgarantier ikke skal spekulere i valuta. Vi skal derimod have styr på de risici, der er ved et projekt,« siger kontorchef Sigurd Næss-schmidt, Finansministeriet.

I 2000 blev det besluttet, at det var euro eller de nordiske valutaer, der skulle lånes penge i, og der blev givet et par år til, at de eksisterende projekter kunne komme overens med deres finansielle partnere.

Om baggrunden for beslutningen siger kontorchefen:

»Der er ingen her, der mener, at man systematisk kan slå markedet, og det er det, man vil, når man investerer i lavtforrentede valutaer. Derfor er det lånoptagning i bestemte valutaer, hvorved risikoen ved offentlige virksomheder og statsgaranterede projekter bliver forsøgt styret bedre.«