Økonomer tvivler på udsædvanligt stabile væksttal fra Kina

For tredje kvartal i træk voksede den kinesiske økonomi i årets tredje kvartal med præcis 6,7 pct i forhold til året før. Økonomer kalder stabiliteten i tallene usædvanlig for en vækstøkonomi, og flere sår tvivl om ægtheden af vækstraterne, der kommer ud fra riget i midten.

Kinesiske invenstorer tager et kig på aktietallene. Fold sammen
Læs mere
Foto: FRED DUFOUR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skriver Wall Street Journal.

Det er første gang, siden Kina begyndte at udgive nøgletal på kvartalsbasis i 1992, at der har været en så stabil talrække, og både økonomer og den Internationale Valutafond, IMF, advarer Beijing mod at gøre brug af for meget statslig indblanding.

Således er forklaringen på væksttallene, ifølge økonomer som Wall Street Journal har talt med, at den kinesiske regering har sat stramme mål på 6,5-7 pct. til væksten på årsbasis, og at der bliver gjort, hvad der er nødvendigt for at nå dette niveau. Dette inkluderer blandt andet udvidede finanspolitiske stimuli, tvang af statsejede selskaber og kreativ bogføring.

»Det er ret usandsynligt, at væksten bliver 6,7 pct. i tre kvartaler i træk. De masserer åbenlyst tallene end del. Selv for kinesiske standard er det stabilitet på et helt nyt niveau,« siger Julian Evans-Pritchard, der er økonom hos Capital Economics, til Wall Street Journal.