Økonomer støtter Fogh

For et år siden forudså danskerne højere ledighed trods prognoserne fra økonomer og politikere. Befolkningen fik ret, og sådan kan det gå igen, erkender Nordea.

Økonomer støtter Fogh - 1
Læs mere
Fold sammen
2004 bliver endnu et år med stigende ledighed, mener et flertal af danskerne. Men statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) mener det modsatte, og det samme gør de fleste økonomer.

»Når vi kigger i krystalkuglen er det helt klart, at forudsætningerne for opsving i 2004 er til stede. Men der kan altid ske ting, der ændrer begivenhedernes gang,« siger senioranalytiker Jes Asmussen fra Nordea. Som langt hovedparten af sine kolleger i de andre banker og analysehuse forudser han, at ledigheden kommer til at falde i år, ganske som også statsministeren signallerede i sin nytårstale. Men et flertal af danskerene tror det modsatte.

Det viste en Gallup-undersøgelse for nyligt, og billedet er det samme i Danmarks Statistiks forbrugertillidsundersøgelse.

Og forbrugernes pessimisme kan blive en selvopfyldende profeti, advarer Jes Asmussen.

»Det er et af de helt store risikomomenter, fordi privatforbruget er så vigtigt. Vores forventning er, at vi kommer til at se et ledighedsfald i løbet af 2004, men det er vigtigt, at forbrugerne også får den opfattelse. For gør de ikke det, vælger de at spare pengene op i stedet for at bruge dem. Så vi skal helst hurtigt i 2004 se i hvert fald en opbremsning i ledigheden,« siger han.

Økonomernes optimisme knytter sig nemlig til, at danskerne omsætter skattelettelser, lave renteudgifter og store reallønsstigninger til forbrug. Det vil give bedre afsætning for virksomhederne og dermed flere job. Men hvis forbrugerne frygter at blive arbejdsløse er det ikke sikkert, at de spænder livremmen ud.

Befolkningen fik ret
For et år siden var der også en overvægt af danskere, der troede, at der ville blive flere arbejdsløse.

Også dengang pegede de økonomiske prognoser i det store hele på, at de tog fejl. Men faktisk blev det befolkningen, der fik ret. Og det kan ske igen, erkender Jes Asmussen.

»Der kan altid ske ting, der ændrer begivenhedernes gang. I 2003 var det især udviklingen i dollarkursen, SARS-epidemien og det svigtende bilsalg. Det gav en selvforstærkende stigning i arbejdsløsheden,« siger han.

Som risikofaktorer peger Jes Asmussen blandt andet på, at 2004 er et år med usædvanlig mange arbejdsdage. Dels er det skudår, og dels falder traditionelle fridage som 1. maj, grundlovsdag, juledag og nytårsdag alle på lørdage. Dermed vil arbejdsgiverne være i stand til at øge produktionen uden at ansætte flere folk.