Økonomer: S-forslag om huslejeloft er omfordeling

Regerings forslag om huslejeloft handler om at tage fra udlejerne og give til lejerne, forklarer to økonomer.

Bolig, boligrente, boliger, hus, huse, lejlighed, lejligheder, ejendom, ejendomme, rente, grundskyld, boligkomplekser, boliger til salg, oversigt over boligområder, rækkehus, villaveje Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når regeringen foreslår at sætte loft over, hvor meget huslejen må stige for rundt regnet 180.000 lejere landet over, så handler det først og fremmest om at flytte rundt på penge mellem to grupper, uden at regeringen selv må til lommerne.

Og uden at efterspørgslen stiger, så man ikke risikerer, at inflationen ryger yderligere i vejret.

Det forklarer Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.

»Hvis staten tager penge fra udlejerne og giver dem til lejerne, er der tale om en omfordeling mellem to og grupper.«

»Så kommer der ikke flere penge ud i samfundet, og det påvirker som udgangspunkt ikke inflationen.«

»Hvis staten omvendte lånte penge og bare gav dem til folk som en slags huslejestøtte, så ville der komme flere penge i omløb, og så ville det kunne puste til inflationen,« forklarer Las Olsen.

Helge Pedersen, der er cheføkonom i Nordea, er enig i, at der er tale om et forsøg på at tilgodese lejerne.

»Det er jo et meget prekært emne, særligt når man ved, at der er mange, der får en meget høj huslejestigning og som kan have svært ved at blive boende i deres bolig.«

»Jeg tror, at man skal se det i det lys, at det er valgår. Og det her er en form for fordelingspolitik, hvor man går ind og tilgodeser gruppen af lejere på bekostning af udlejerne,« siger han.

Helge Pedersen hæfter sig dog ved, at lejerne i mange år har haft glæde af, at lejen er steget på baggrund af forbrugerprisindekset, som i mange år kun er vokset med omkring én procent årligt.

»Derfor skal man også passe på med at gå ind og regulere, når der for en gangs skyld kommer et stort stød.«

»Der er jo en udlejer, der har indgået en kontrakt med en lejer, og det vil man så sætte ud af spillet. Det kan i sig selv være problematisk,« minder han om.

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) har da også så sent som i juni i et folketingssvar skrevet, at det kan have karakter af ekspropriation, hvis staten går ind og sætter den eksisterende indeksbaserede huslejeregulering ud af kraft.

Hvis udlejerne får medhold i en eventuel klage over indgrebet, har de krav på erstatning.

»Hvis staten ender med at betale erstatning til udlejerne, så vil det økonomisk være lidt det samme, som hvis staten bare havde givet pengene direkte til lejerne i første omgang,« siger Las Olsen fra Danske Bank.

Både Enhedslisten, SF og Radikale bakker op om forslaget fra regeringen.

/ritzau/