Økonom: Folkeafstemning i Grækenland er bizar

Grækerne skal søndag til folkeafstemning om en lånepakke, som ikke længere eksisterer. Afstemningen kan samtidig betyde, at befolkningen forkaster regeringens økonomiske politik. Nykredits cheføkonom, Ulrik H. Bie, kalder afstemningen bizar.

Foto: ANGELOS TZORTZINIS. Grækere stod søndag i kø for at hæve kontanter ved en hæveautomat i Athen. Grækenland har nu indført restriktioner på udtræk fra bankerne på 60 euro pr. dag, der som minimum skal løbe frem til folkeafstemningen søndag.  
Læs mere
Fold sammen

Grækenland står over for en afgørende, men også temmelig kontroversiel folkeafstemning søndag. På papiret stemmer den græske befolkning om de internationale kreditorers reformforslag, men reelt er der nogle helt grundlæggende principper på spil, som vil definere den græske stats kurs og placering i Europa:

Vil grækerne blive i euroen og underlægge sig krav om at skabe et mere moderne og effektivt samfund? Eller vil grækerne en gang for alle kappe tøjlerne til euroen og i stedet klare sig på egen hånd?

Det er reelt det spørgsmål, som de græske vælgere tager stilling til. Et nej tak til forslaget fra de internationale långivere giver Syriza-regeringen mandat til at sende Grækenland på en ensom sejlads ud af eurozonen, forklarer Nykredits cheføkonom, Ulrik H. Bie.

Han peger samtidig på, at den græske regering i virkeligheden har sendt sin økonomiske politik til folkeafstemning.

»Hvis der kommer en folkeafstemning og resultatet bliver et nej, så har Syriza mandat til at trække Grækenland ud af euroen. Hvis det bliver et ja til pakken, stemmer de græske vælgere samtidig nej til regeringens økonomiske politik,« siger Ulrik H. Bie.

Lånepakken til grækerne fra de internationale kreditorer udløber officielt tirsdag. Og derfor er det fuldkommen paradoksalt, at grækerne skal til stemmeurnerne søndag og tage stilling til en kreditpakke, som ikke længere eksisterer, mener Nykredits cheføkonom.

»Den her folkeafstemning er bizar på alle niveauer, da den handler om noget, som formelt ikke eksisterer. Pakken udløber jo tirsdag og findes efterfølgende ikke længere. Og så har vi en helt ny situation,« siger Ulrik H. Bie.

To forskellige meningsmålinger, som nyhedsbureauet Reuters refererede fra i weekenden, peger i klar retning af, at vælgerne vil takke ja til en aftale med långiverne. Og det kan skabe endnu en mærkværdig situation, hvor en delvis kommunistisk regering skal gennemføre en række meget vidtgående reformer, som den hidtil har været arg modstander af.

»Får vi et resultat, som vil være en accept af betingelserne fra trojkaen, vil det samtidig være et ja til en total implementering af alle de strukturkrav og reformer, som OECD har anbefalet. Det vil betyde et ja til en meget vidtgående liberalisering og effektivisering af det græske samfund. Og hvem skal så implementere det? En marxistisk regering?« spørger Ulrik H. Bie.

Han mener derfor, at Syriza i »en logisk verden« i tilfælde af et ja vil falde fra hinanden, da regeringen vil få problemer med at gennemføre privatiseringsplaner og effektivisering af den offentlige sektor. Udviklingen i Grækenland har de seneste måneder dog ikke fulgt de allermest logiske veje.

Hvis den græske regering er indstillet på at gå planken ud med et ja og tager til Bruxelles med et oprigtigt ønske om at gennemføre hele pakken, skal parterne begynde helt forfra i forhold til, hvordan finansieringen skal strikkes sammen til en kreditpakke. Og det kan blive vanskeligt at få både de meget kritiske eurolande og IMF med om bord igen, hvilket kan åbne muligheden for, at der bliver tale om en såkaldt bilateral pakke.

»Det kan blive en mindre gruppe lande som eksempelvis Tyskland, Frankrig, Italien og måske Østrig og Belgien, der kommer til at smide penge i sådan en pakke, så reformlandene og de østeuropæiske lande bliver friholdt. Man kan ikke bede lande som Slovakiet og Portugal om at sende penge efter Grækenland på ny. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre rent politisk,« siger Ulrik H. Bie, der er overbevist om, at Grækenland vil få et økonomisk løft, hvis pakken skulle blive gennemført.

»Der bliver skabt ro og orden omkring den private sektor, der bliver åbnet for udenlandske investeringer, mens der samtidig bliver sat enorme effektiviseringsprogrammer i gang,« siger Nykredit-økonomen.