Obligationer kom over kurs 100

I går skete det for første gang nogensinde i historien: Kursen på fem procent 2035-obligationer steg til over 100.

For første gang i Danmarkshistorien røg en 30-årig bygge- og boligobligation med en pålydende rente på fem procent i går over kurs 100 flere gange i løbet af dagen.

Slutkursen for 5-35erne endte med en stigning på 0,15 point til kurs 100,05 med en rente på 5,09 pct., men da gennemsnitskursen for »alle handler« over dagen holdt sig lige under 100, er serien fortsat åben for låneudstedelser i dag.

Hvis gennemsnitskursen ender over kurs 100 er eneste mulighed for at optage lån i serien, at man har sikret sig et lånetilbud, før kursen kom over 100. Så må lånet gerne hjemtages, også selv om kursen skulle stige til 101, 102 eller endnu mere.

Afdragsfrit alternativ
Den historisk høje kurs på lange obligationer og enestående lave rente gør det oplagt for boligejere at rette blikket mod et par gode alternativer, fremhæver cheføkonom Jens Christian Nielsen fra BRFkredit:

Enten en afdragsfri fem procent 2035-obligation, der giver mulighed for slippe for at betale afdrag, men uden man er tvunget til det.

Den afdragsfrie 30-årige obligation ligger for tiden i en meget attraktiv kurs lige omkring 98,5 og giver dermed ikke nogen speciel stor restgæld.

Fordelen ved afdragsfrie obligationer er, at de er mere kursfølsomme end fem procent 2035 med afdrag. Det betyder, at man får et større fald i restgælden, hvis renten stiger engang ude i fremtiden.

»Samtidig er de afdragsfrie perioder valgfrie. Man får 40 klip, eller 40 kvartaler, svarende til ti år, hvor man kan vælge afdragene på lånet til og fra, som man vil,« siger Jens Christian Nielsen.

Nyt garantilån
Anden mulighed er et af de nye garantilån, hvor man får glæde af den lave korte rente med det samme, og hvor der tilmed er fastsat et renteloft på seks procent, som man aldrig kan komme over.

Hos Realkredit Danmark er cheføkonom Sune Worm Mortensen enig i, at man nu skal overveje enten afdragsfrie lån eller garantilån, hvis man vil have fastforrentede lån, og ikke ønsker de lidt billigere men også farligere flexlån, der lige i disse dage forsynes med nye 2005-renter, som også er superlave.

Om man så skal hjemtage lån nu, eller måske vente på yderligere rentefald, er en meget vanskelig sag. Men hvis man tror på en fortsat svag europæisk økonomi og yderligere fald i dollarkursen, er det ikke usandsynligt, at renten kan komme endnu længere ned.

»Vi venter fortsat, at renten stiger på længere sigt. Men rentepilen peger ikke så entydigt opad som før,« siger Sune Worm Mortensen.

Spekulationer
Længe har det været ventet, at Den Europæiske Centralbank (ECB) ville hæve sine korte renter måske først i det nye år. Men nu spekuleres der lige frem i, at det modsatte kan ske, og de måske sætter renterne ned.

Godt nok er inflationen i euro-landene lidt over grænsen på 2,0 procent, som ECB skal sigte efter. Men er der noget, europæisk økonomi ikke har brug for lige nu, så er det højere renter.

Så hvis man er meget grådig, skal man vente på yderligere rentefald. Synes men derimod, at én fugl i hånden er bedre end ti på taget, gælder det bare om at få udnyttet, at den lange rente aldrig før i historien har været lavere, end tilfældet er lige her og nu.