Obamas sidste kamp bliver om klimaet

Efter Obamas beslutning om ikke at give tilladelse til at anlægge en omstridt olierørledning gennem USA er klimakampen i USA for alvor blæst igang.

Miljøforkæmpere var fredag mødt op foran Det Hvide Hus for at fejre Barack Obamas beslutning. Foto: Michael Reynolds/EPA
Læs mere
Fold sammen

Præsident Barack Obama har ønsket at sende et klart signal forud for FNs klimakonference i Paris i december ved at nedlægge forbud mod opførelsen af Keystone XL – en olierørledning der ville løbe fra Canada til Den Mexicanske Havbugt.

800.000 tønder olie ville her eneste dag løbe gennem rørerne. Men med Obamas endelige lukning af sagen må canadierne se i øjnene, at de ikke får den olierørledning, de havde håbet på, og som en lang række amerikanske politikere også havde støttet under påskud af, at det også ville give amerikanerne tusinder af arbejdspladser.

Først og fremmest manede Obama arbejdspladsspøgelset til jorden ved at sige, at der ikke var mange amerikanske arbejdspladser i det projekt. Det argument skal nok i sig selv blive et hedt emne i præsidentvalgkampen. Men det var mere afgørende for Obama at understrege, at Keystone XL var blevet et vigtigt symbol i kampen for et bedre klima. Hvis han havde godkendt det, så ville det have været et dårligt signal forud for konferencen i Paris.

Den amerikanske præsident lagde ikke skjul på, at hans ambition er, at USA bliver det førende land i kampen for et bedre klima, og at beslutningen er endnu et skridt i den retning. Og det er også derfor, at USA investerer og fortsat vil investere milliardbeløb i alternativ energi, renere kulkraftværker og eksperimentere med andre energiformer. Foreløbig har en lang række virksomheder glæde af den nye grønne bevidsthed i USA. Ikke kun Vestas. Men også andre, der kan sælge energibesparende produkter til det amerikanske marked.

Det er selvfølgelig symbolpolitik med denne rørledning. Men for Obama er det den vigtigste beslutning, fordi han ved, at den får rigtig meget kritik med på vejen ikke blot hjemme, men også i Canada. Denne »negative« omtale vil på godt og ondt sætte debatten om de menneskeskabte klima­forandringer igang for alvor. Obama gjorde i øvrigt ekstra meget ud af beslutningen ved at informere en række stats- og regeringschefer rundt om i verden om afgørelsen for at vise, at USA vil have konkrete resultater på mødet i Paris.

For udenforstående kan det være svært at forstå, at et enkelt rørledningsprojekt kan få så stor en symbolsk betydning. For om rørledningen er der eller ej, gør absolut ingen forskel for klimaet. Olien skal nok blive brugt alligevel, og canadierne skal nok finde andre muligheder for at sende olien ud af landet.

Men symbolpolitik er det, der skal til lige nu for at sætte debatten igang, fordi en lang række amerikanske politikere – både demokrater og republikanere – betvivler, at mennesket er skyld i klimaforandringerne. Især de politiske kandidater, der kommer fra enten olieområder eller fra stater, der lever af kulminer, hvor Obamas grønne politik vækker raseri.

Præsidentens administration har også et godt øje til den amerikanske olieindustri, som i modsætning til den europæiske ikke i så høj grad forsker og investerer milliarder i at udvikle andre energiformer.

Nogle af Obamas energifolk siger ligeud i The New York Times, at i modsætning til mange af de europæiske oliegiganter så taler de amerikanske med to tunger. Udadtil støtter de Obamas bestræbelser på at investere og forske i nye energiformer, mens de indadtil stadig kæmper for at bevare status quo.

Men alt afhænger selvfølgelig af, hvem der bliver USAs næste præsident. En af republikanernes kandidater, Marco Rubio, har allerede bebudet, at beslutningen bliver lavet om, hvis han bliver præsident, og andre vil givetvis følge efter i de kommende dage.

Obama vil de sidste 15 måneder i jobbet prøve at få en klimasejr igennem især i Paris til december.

Han har i forvejen sat en række mål for at begrænse udledningen af CO2 i USA, som – hvis de bliver gennemført – bliver afgørende for, om USA for alvor går ind i vind- og solmarkedet og i andre energiformer og begynder at lukke ned for kul og olie.

Og hvad siger canadierne. Obama har med vilje forhalet beslutningen til efter parlamentsvalget. Den nye canadiske premierminister, Justin Trudeau, har ikke haft så meget fokus på det som sin forgænger, Stephen Harper, som gjorde det til et kardinalpunkt i forholdet mellem de to lande. Obama ville ikke ødelægge relationerne til USAs vigtige allierede i nord, men vejen var banet nu, da Harper er væk.