Nyvalg og kaos truer Grækenland

Den græske regering sætter sit politiske liv – og landets redningspakke – på spil i en tillidsafstemning. Onsdag faldt kursen på græske statsobligationer voldsomt.

Bekymringen på finansmarkedet er betydelig. Aktiemarkedet i Athen er faldet 14 procent siden mandag, og renten på statsobligationer er steget 1,2 procent, heraf alene onsdag en halv procent. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Endnu engang har angsten for de græske vælgere grebet Europas finansfolk og politikere: Renten på græske statslån steg igen onsdag voldsomt ved udsigten til, at landet holder parlamentsvalg i utide.

Nyvalget er den sandsynlige udgang på en politisk gambling fra premierminister Antonis Samaras, som kan ende med at sende ham selv ud i mørket, og hans land ud af euroen. Dermed vil Samaras på det nærmeste lide samme skæbne som sin forgængers forgænger, Georgios Papandreou, som i november 2011 måtte gå af efter at have fået den ulyksalige idé at sætte landets euro-redning til folkeafstemning.

Bekymringen på finansmarkedet er betydelig. Aktiemarkedet i Athen er faldet 14 procent siden mandag, og renten på statsobligationer er steget 1,2 procent, heraf alene onsdag en halv procent.

Alt tegnede ellers til at være om ikke godt, så dog nogenlunde. Sent søndag aften godkendte det græske parlament finansloven for 2015, som på papiret ser fin ud, men som hviler på forudsætninger, som Trojkaen – IMF, ECB og EU-Kommissionen – finder alt for optimistiske.

Løsningen så mandag ud til at blive, at man ville tilbageholde udbetalingen af den allersidste lånerate fra Grækenlands hjælpeprogram og i stedet forlænge programmet i to måneder. Grækenland blev samtidig kraftigt opfordret til at komme videre med alle de økonomiske reformer, som stadig ikke er sat i værk, herunder privatiseringer, effektivisering af skattevæsenet og forskellige tiltag, som kan øge konkurrencen på beskyttede markeder. Plus selvfølgelig en opstramning af den finanslov, man lige havde vedtaget.

Satser alt

Men så var det, at Samaras besluttede sig for at satse alt: Han ville lade parlamentet vælge en ny præsident for Grækenland allerede nu, og ikke til marts, hvor præsidentens valgperiode ellers udløber.

Første afstemningsrunde bliver holdt allerede på onsdag, og to efterfølgende kort efter. Regeringen skal bruge kvalificeret flertal på tre femtedele af parlamentet for at få valgt sin kandidat, tidligere EU-kommissær Stavros Dilmas, som er 73 år og har ry som en teknokrat, der næppe har stor opbakning hverken i parlamentet eller i befolkningen. Taber regeringen afstemningen, skal der udskrives nyvalg inden en måned.

Så reelt har Samaras sat sin regerings liv på spil i en tillidsafstemning, hvor han skal bruge kvalificeret flertal.

Et valg på nuværende tidspunkt står til at blive vundet af venstrefløjspartiet Syriza under ledelse af Aleksis Tsipras, et parti som formelt ganske vist er tilhænger af euromedlemskabet, men som ikke vil overholde aftalerne med Trojkaen. Og Samaras gambler tilsyneladende på, at man langt ind i oppositionens rækker trods alt vil foretrække at støtte ham frem for at skulle møde vælgerne – og bagefter overtage regeringsansvaret.

Ifølge græsk presse er premierministerens budskab til Tsipras klart:

»Hvis I ønsker kaos, så tager vi et valg. Men hvis I vil leve op til jeres ansvar, så stemmer I for regeringens kandidat.«

Tsipras er i færd med at gøre det samme, som Samaras gjorde med den socialistiske premierminister Georgios Papandreou, da denne bad ham om støtte til sparepolitikken, og han nægtede, blot for selv at kunne blive premierminister, skriver italienske Il Sole 24 Ore i en analyse af situationen.

Men hvis Samaras har satset på, at Tsipras ikke tør tage magten, ser han foreløbig ud til at have satset forkert.

»Det eneste, vi vil kunne blive enige med regeringen om, er en valgdato,« sagde han tirsdag.