Nytårstorsk til alle

Prisen stiger, men der er nok til alle.

Læs mere
Fold sammen
Nytårstorsken nåede lige i land, inden kuling og stop for torskefiskeri flere steder sendte mange fiskere i havn for at overlade travlheden med nytårsfisken til fiskehandlerne.

Prisen på den traditionelle, men ikke længere enerådende nytårsspise varierede tirsdag mellem 125 kroner kiloet i Vejle og 71 kroner kiloet i Rønne for grydeklar torsk i stykker. På Bornholm mente fiskehandler Jørn Ole Hounsgaard ikke, at hans kunder ville have så meget torsk til nytårsaften fredag, hvis de friskeste torsk allerede var fanget tirsdag.

Fiskehandlernes formand, Carl Ahrenkiel, Vejle, gjorde klar til årets travleste dag med 300 forudbestillinger og nær døgndrift forud for nytårsaften.

/ritzau/