NYSE pudser politiet på tidligere børschef

Den detroniserede chef for New York Stock Exchange, Richard Grasso, får ikke lov at beholde sin giganthyre på 182 mio. dollar i fred.

NYSE pudser politiet på tidligere børschef - 1
Richard Grasso fotograferet i 2002, da alt var fryd og gammen. Da det i oktober kom frem, at han kunne hæve næsten en milliard kroner i hyre, var der ingen, der klappede. Foto: Reuters<br> Fold sammen
Læs mere
NEW YORK: Verdens største børs forsøger nu at få nogle af de penge hjem igen, som børsen gav tidligere direktør og formand Richard Grasso i løn.

New York Stock Exchange (NYSE) har i et brev bedt såvel det amerikanske finanstilsyn SEC som New Yorks statsadvokat Eliot Spitzer om at undersøge mulighederne for enten en aftale med Grasso eller en retssag.

Tiltaget er led i børsens bestræbelser på at genfinde fodfæste efter skandalen over Grasso, som måtte gå af i vanære i september. Oprøret over hans kolossale optjente og foranskubbede løn på 188 mio. dollars - lidt over en mia. kroner - var så gevaldigt, at han ikke kunne holde sig på posten. Heller ikke selv om han frivilligt frasagde sig 48 mio. dollars - ca. 297 mio. kroner.

I brevet til myndighederne kalder NYSE Grassos lønpakke for »urimelig«, og børsen noterer sig også, at der lader til at have været en udpræget mangel på ansvarlig ledelse dengang, som har ført til »lønexcesser«.

Ifølge amerikanske medier har Grassos lønaftaler gennem årene været så indviklede, at de involverede bestyrelsesmedlemmer ganske enkelt ikke har kunnet over- og gennemskue dem.

Spørgsmålet er så, om en eventuel retssag kan holde. Grasso har ikke stjålet pengene - beløbene er i årenes løb godkendt af NYSEs bestyrelse. En retssag kan derfor udmærket komme til at omfatte tidligere bestyrelsesmedlemmer.

Men myndighederne har flere muligheder. Finanstilsynet SEC kan muligvis stable en sag på benene, hvis det kan bevises, at bestyrelsen har bevilket megalønnen som modydelse for en eller flere tjenester. På Grassos tid bestod bestyrelsen i vidt omfang af ledende folk fra de finanshuse, der ejer børsen.

Og Eliot Spitzer kan bruge reglerne for New Yorks selvejende organisationer. Kan det bevises, at Grasso og hans bestyrelse ikke i tilstrækkeligt omfang har taget hensyn til NYSEs økonomiske ve og vel, kan Spitzer muligvis stykke en sag sammen.

Men sagen er speget. For ingen vil bryde sig om at få fornemmelsen af, at myndighederne vil til at regulere den løn, som selvstændige virksomheder og organisationer tildeler deres egne ledere.

Begge sæt myndigheder har nu i første omgang indledt en undersøgelse af Grassos løn. Beslutningen om, hvorvidt der bliver lagt sag an eller ej, forventes i løbet af få uger.