Nyrup lettet over Chirac-sejr

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ønsker Jacques Chirac og det franske folk tillykke med valget, der blev et massivt nej tak til nationalisten Jean-Marie Le Pen.

- Den massive fravælgelse af Le Pen viser med al tydelighed, at resultatet af den første valgrunde mere var udtryk for splittelse og utilfredshed på venstrefløjen end reel styrket opbakning bag Le Pens afskyvækkende politik, siger statsministeren.

- Jeg er sikker på, at vi i de kommende år vil se et Frankrig, der vil deltage åbent og aktivt i Europas udvikling, og jeg ser frem til et fortsat tæt og godt samarbejde med Frankrig om de europæiske spørgsmål, tilføjer han.

/ritzau/