Nye regler vil gavne finansgiganterne

De store finansvirksomheder vil få et forspring i konkurrencen, når nye kapitalregler bliver indført. Derimod er der en risiko for, at de mindre pengeinstitutter kommer til at kæmpe om de lidt mere usikre lån.

Læs mere
Fold sammen
Finansgiganterne står til at få en stor konkurrencefordel i infighten om markedsandele mod de mindre finansinstitutter, når nye regnskabs- og kapitalregler træder i kraft i løbet af de kommende år.

Den danske finanssektor står, ifølge eksperterne, over for intet mindre end den største omvæltning i mange år, fordi der skønsmæssigt kan bogføres mellem 15 og 20 milliarder kr., der er i dag er bundet i bankernes og realkredittens pengetanke som sikkerhed for deres udlån.

Den enorme pengetilførsel kommer imidlertid til at ramme forholdsvis skævt, fordi det først og fremmest vil være de store og dominerende finanskæmper, der får glæde af de nye regnskabsregler - de såkaldte Basel II-regler.

Populært sagt fungerer de nuværende regler således, at en finansvirksomhed i dag skal afsætte forholdsvis lige meget kapital i reserve til dækning for et udlån - uanset om kunden er A.P. Møller eller den lokale pizza-forretning.

Når Basel II-reglerne bliver fuldt indført i løbet af tre år, vil det imidlertid være muligt, at der »kun« skal afsættes kapital, der skal afspejle den reele risiko for udlånet. Det vil være en stor fordel, fordi en bank eller realkreditinstitut dermed ikke længere behøver at bundet så megen kapital op på udlån.

Skævvridning
Det vil reelt dog kun være de allerstørste finansvirksomheder, som får mulighed for at gennemføre denne grundlæggende ændring af deres kapitalbehov.

Det kræver nemlig, at banken eller realkreditinstituttet bliver godkendt til at gennemføre den såkaldte »avancerede« metode, når de skal beregne deres kapitalbehov.

Og det er mildt sagt ekstremt dyrt at udvikle det avancerede apparat, som er nødvendig for at blive godkendt. Nykredit oplyser, at der er blevet brugt 40.000 arbejdsdage på projektet, mens Jyske Banks direktør, Anders Dam, siger, at banken har brugt ca. 100 millioner kroner på at udvikle de avancerede regnskabsmetoder, der er nødvendig for, at banken kan få stemplet som »avanceret«, når det gælder de fremtidige kapitalregler i forbindelse med udlån.

Intet valg
Derfor har de mindre finansinstitutter reelt ikke anden mulighed end fortsat at bruge den nuværende fremgangsmåde, hvor der skal afsættes forholdsvis lige meget kapital til et udlån - uanset lånerens kreditværdighed.

»De store finansvirksomheder vil bruge den avancerede metode, som giver mulighed for, at der skal afsættes mindre kapital til de sikre udlån. Det er imidlertid så dyrt at bruge den avancerede metode, at de mindre pengeinstitutter næppe vil gøre det. Derfor vil der komme en hård konkurrence mellem de store finansvirksomheder om de meget sikre lån, hvor den reele risiko er meget begrænset,« lyder det fra Peter Engberg, koncerndirektør i Nykredit.

Fire finanskæmper
I Danmark er det med sikkerhed »kun« Danske Bank, Nykredit, Nordea og Jyske Bank, der vil gøre brug af den avancerede metode.

Flere højtplacerede kilder i finanssektoren vurderer derfor, at den åbenlyse konsekvens af udviklingen vil blive, at de store finansgiganter vil kæmpe indædt om de mest attraktive kunder, hvor risikoen er mindst, mens de mindre pengeinstitutter i forhold til i dag vil stå tilbage med knap så attraktive kunder.

Direktør Jan Kondrup, Foreningen af Lokale Pengeinstitutter, mener dog ikke, at de nye regnskabsregler vil få nogen negativ konkurrencebetydning for de mindre pengeinstitutter.

»Først og fremmest vil mindre udlån også fremover tælle mindre i regnestykket, når de fremtidige kapitalkrav skal opregnes. Desuden tror jeg ikke på, at EDB-maskiner vil afgøre kundeforhold. Vi har den fordel, at vi kender de lokale markeder bedre end de store pengeinstitutter,« siger Jan Kondrup fra Lokale Pengeinstitutter.