Nye krav til kommunal jobformidling

Arbejdsmarked: I dag og i morgen er landets kommuner samlet for at mødes med beskæftigelses- og integrationsministrene. Kommunerne skal gøres klar til integrationshandleplanen "Ny chance til alle".

To år og 470 millioner kroner til kommunerne. Det er hvad Beskæftigelses- og Integrationsministeriet mener, der skal til for at få flere kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejde. Initiativet hedder "Ny chance til alle", og formålet med kampagnen er at sætte skub i de borgere, som i øjeblikket står udenfor arbejdsmarkedet og få dem i job.

På trods af højkonjuktur og en samlet faldet ledighed, så er er antallet af passive modtagere af overførselsindkomster på samme niveau som tidligere år. I følge beskræftigelsesministeriet er der nemlig stadig omkring 40.000, som hverken har været i arbejde eller aktivering i mindst et år, og det tal skal den nye handleplan forsøge at sænke.

I dag blev den første konference afholdt i København, og mere end 400 var mødt op fra forskellige kommuner på Sjælland. Kommunerne skulle først og fremmest informeres om, hvilken betydning den nye lov har for den aktive beskæftigelseindsats, som også deres egen forening, KL, har været med til at starte. Målene for indsatsen er, at dobbelt så mange som hidtil skal i job eller uddannelse, og samtidig skal der fire gange så meget aktivering til som hidtil.

Kommuner måles og vejesMed kampagnen stiller staten helt nye krav til kommunerne, som vil blive målt nøje på deres indsats. De 470 millioner kroner bliver nemlig fordelt på rater til de enkelte kommuner, alt efter hvor mange personer, der er på offentlig forsørgelse i den enkelte kommune. I juli måned er den første rate udbetalt, og næste tilskud kommer til januar. Men beløbet er kun til låns, for hvis det ikke lykkes kommunerne at få aktiveret et tilstrækkeligt antal kontanthjælpsmodtagerne, så ryger pengene tilbage til statens kasser igen.

Dermed er der lagt op til både gulerod og pisk for kommunerne. En metode, som de har blandede holdninger til.

- Det er selvfølgelig positivt, at vi får nogle midler, som vi kan disponere over med de redskaber vi allerede har som mentorordning og løntilskud. Men selvom nogle kommuner sikkert vil gøre en bedre indsats, fordi de gerne vil beholde pengene, så er det ikke sikkert, at målene lykkes. De passive kontanthjælpsmodtagere har ofte psykiske og misbrugsproblemer, og det er ikke alle kommuner, som alene kan få dem i fast job, siger konsulent Rikke Hjuler Pedersen fra Kommunernes Landsforening. Hun mener derfor, at det er afgørende, at også virksomheder tager deres del af anvaret.

Fakta om målene for Ny chance til alle:

Det første mål er, at 25 pct. af gruppen af passive kontant- og starthjælpsmodtagere skal være i gang med en uddannelse eller et job om to år. I dag er det kun 12 pct. af dem, der var passive for to år siden, der er i job. Det andet mål er, at gruppen i gennemsnit - i løbet af de kommende to år - er i stand til at forsørge sig selv 15 pct. af tiden. De foregående to år har de passive kun været selvforsørgende i 7 pct. af tiden.Det tredje mål er, at gruppen i gennemsnit skal være i aktivitet i mindst 40 pct. af tiden i løbet af de kommende to år. I de forgangne to år har de passive kun været i aktivitet i 11 pct. af tiden.Kilde: Beskæftigelsesministeriet / ny chance til alle.