Nye kinesiske banker giver kapital til mindre firmaer

Kina skaber ny finansieringsmodel, som må vække interesse for mindre og mellemstore virksomheder i Danmark: E-selskaber og store private virksomheder etablerer nye private banker.

Interessen for at placere penge i internetselskaber som Alibaba er enorm. De samlede indlån i Alibaba-selskabet svarer til banksektorens indlån i december. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den eksplosive udvikling af uofficielle internetbanker i Kina har fået myndighederne til at etablere en helt ny struktur for finansieringen af mindre og mellemstore virksomheder.

Regeringen meddelte i den forgangne uge, at etableres fem nye privatbanker – de første private banker i to årtier – og de henter kapitalen fra internetselskaberne samt store private virksomheder. Det er en model, som utvivlsomt vil vække interesse i Europa, hvor de mindre virksomheder under finans-, euro- og bankkrisen har råbt efter kapital.

Bankerne i Europa og USA har ikke pengene, men der er enorme mængder ledig kapital i virksomhederne og i det samlede finanssystem. De kommer bare ikke ned til erhvervslivets underskov. Den situation har også været gældende i Kina, hvor de private virksomheder står for den største del af beskæftigelsen.

De store statsbanker vil ikke bruge tid på de mindre virksomheder, og de er desuden hæmmet af en meget høj långivning og en truende gældskrise. Men hverken regeringen eller de store private virksomheder vil affinde sig med statsbankernes situation. Kapitalen findes i samfundet. Derfor bliver den nu aktiveret ved etablering af en alternativ bankstruktur med helt nye, private ejere, nemlig med kapital fra den eksplosive vækst i likviditeten i onlineselskaberne samt fra en række store virksomheder, der har overskudslikviditet.

Online-platformene Alibaba og Tencent er gået sammen med private selskaber fra f.eks. kemi- og fødevaresektoren for at etablere fem nye private banker. Hver bank skal etableres af to private selskaber, og de store online-selskaber og tre finansselskaber bliver involveret i hver bank sammen med et industriselskab.

Søgemaskinen Baidu (Kinas Google) vil forsøge at komme med i en senere omgang. Når online-selskaberne involveres, skyldes det, at de har etableret unikke finanstjenester, og at de inden for det seneste år har tilbudt opsparings- og investeringsprodukter, så kunderne strømmer til fra statsbankerne. De har bare ikke fået godkendelse og status som banker.

Online-selskabernes bank-lignende aktiviteter ventes at få indlån på mindst 2.000 milliarder kroner i løbet af i år, så det bugner altså med ledig kapital. De nye banker skal skabe orden i en helt ny gråzone, og de skal sikre, at de mange millioner små og mindre virksomheder får kapital. Det er dém, der skal være drivkraften i indenrigsøkonomien, servicesektoren og urbaniseringen.

En ny undersøgelse viser, at online-handelen vil være den største drivkraft i 2020 og få et omfang på næsten 50 milliarder kroner mod ca. 9 milliarder kroner i 2013. E-handelen vokser med ca. 25 procent om året, og den beskæftiger ca. 10 millioner mennesker. Desuden lever flere millioner i følgevirksomheder af online-handelen, f.eks. i distributionsleddet. Udover Alibaba og Tencent er der tre selskaber inden for finansiering, nemlig Fosun Group (der har et samarbejde med det danske kapitalselskab Axcel), Tianjin Shanghui Investment samt Shenzhen Baiyeyuan Investment.

De danner hver især makkerskab med et industri- eller handelskonglomerat, herunder China Wanxiang Holding, der er Kinas største producent af udstyr- og reservedele til bilsektoren. Alibaba og Tencent vil fortsætte med deres nyetablerede finanstjenester og betalingssystemer, men de ventes også at kombinere deres egne tjenester med de nye privatbanker.

Der bliver altså tale om endnu en udvikling af den kinesiske finanssektor med en bredere vifte af aktører. Banktilsynet sagde for et par dage siden, at det netop er sigtet med de nye privatbanker og de nye ejere, at de skal differentiere sig fra de eksisterende banker, og at de i kraft af deres stærke kapitalbaggrund skal kunne afdække de nye bankers risici. En af virksomhederne bag bankerne, Huafeng, ser dog med en vis skepsis på bank-initiativet.

Huafengs formand, You Xiaoping, siger til China Daily:

”Vi ønsker at spille en rolle i finansieringen af private virksomheder. Men jeg er ikke så optimistisk. Tiden med superhøje indtjeninger for bankerne er forbi, så nu skal bankerne drives omhyggeligt.”

Ifølge en undersøgelse, som regeringen har foretaget, har en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder behov for lån, så de kan modernisere deres udstyr eller foretage investering i nye produkter.

At der er grøde i finansssektoren ses også af, at Alibaba og Tencent har besluttet at tilbyde virtuelle kreditkort i et samarbejde med China CITIC Bank. De vil udstede hver en million ”kort” i første omgang, og kunderne skal kunne betale med deres smartphones. De skal bruge deres smartphones for at scanne to-dimentionelle koder fra et prismærke i stedet for at bruge et plastikkort.

Virksomhedernes planer er dog blevet forpurret – et par dage efter lanceringen. Centralbanken foreløbig forbudt brugen af de virtuelle kreditkort, bl.a. fordi centralbanken mener, at kreditkortene er bundet alt for tæt op på forbrugernes finansielle oplysninger, så forbrugernes sikkerhed dermed er i fare.