Nye EU-lande er langt bagud med velstand

Det vil tage mindst 20 år, før de bedste af de nye EU-lande fra Østeuropa kommer op i nærheden af et dansk niveau for velstand, viser ny analyse.

Ungarn er en af EUs økonomiske problembørn, bl.a. på grund af en regering, der fører en meget protektionistisk og svingende politik. Arkivfoto: Laszlo Balogh/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De otte lande fra Øst- og Centraleuropa, som blev medlem af EU for ti år siden, er rene tiger- økonomier, der fortsat spurter fremad på det økonomiske område. Siden optagelsen i EU har de i snit haft en vækst i velstanden per indbygger på tæt ved seks procent om året, mens fremgangen herhjemme er nede på under to procent årligt. Men selv for de østlande, som klarer sig bedst, og som har højst vækst, vil der gå op mod 20 år endnu, før deres velstand bare kommer i nærheden af det aktuelle danske niveau.

Det viser en analyse fra tænketanken Europa, der er etableret af CO-Industri og Dansk Industri (DI) i fællesskab for at styrke debatten om europæiske spørgsmål herhjemme.

Den høje økonomiske vækst især i Letland, Litauen, Slovakiet, Estland og Polen skal ses i lyset af, at deres udgangspunkt har været uhyre lavt med ganske beskedne indkomster.

Men fortsat i dag er bruttonationalproduktet per indbygger i alle de otte nye EU-lande fra Østeuropa nede under 20.000 dollar per indbygger om året, hvilket er under halvdelen af det danske niveau på 45.000 dollar per indbygger. Ungarn er det fattigste af de nye lande og har bare 10.000 dollar i indkomst per indbygger.

Men de nye EU-lande fra øst er på vej frem i hastig fart, trods de senere års krise, og den udvikling er til gavn for Danmark, fremhæver Mikkel Høegh, der er cheføkonom hos Europa.»I takt med, at østlandene bliver rigere, vil de købe flere varer fra andre lande. Gennem de senere år har Danmark haft et stort underskud i samhandlen med de nye EU-lande, men der vil med stor sandsynlighed komme bedre balance i samhandlen i takt med, at de østeuropæiske lande bliver mere velstillede. Det er noget, som kan skabe flere job herhjemme,« siger Mikkel Høegh.

Store forskelle

Der er stor forskel på, hvor godt de nye EU-lande klarer sig. Polen og Tjekkiet har haft den mest gunstige udvikling siden 2004. Omvendt kæmper Ungarn og Slovakiet fortsat med en form for recession og økonomisk tilbagegang efter de senere års finanskrise.

Set over de sidste ti år har Slovakiet dog klaret sig godt, mens Ungarn ligger i den tunge ende. Ungarn har kun haft en vækst på et par procent om året, hvilket er det samme som herhjemme. Topscoren de seneste ti år er derimod Letland, som har haft den mest hastige vækst på hele ni procent årligt i snit, siden de blev medlem af EU. Letland har dog tabt lidt af pusten det seneste års tid, men ikke mere, end de fortsat har den bedste udvikling foran Litauen, hvor væksten har været på otte procent om året siden 2004.

Det rigeste af de nye EU-lande er Slovenien. Her er indkomsten på tæt ved 40 procent af dansk niveau. Ungarn er derimod det nye EU-land, som har den laveste indkomst, der kun udgør en femtedel af niveauet herhjemme. Fortsætter de senere års udvikling, så vil der dog stadig gå 20 år eller mere endnu, før Letland og Estland når op på det danske niveau, og for eksempelvis i Ungarn er situationen lige nu den, at de slet ikke haler ind på de langt rigere EU-lande mod vest.

»Men det er sandsynligt, at flere af disse østlande vil begynde at klare sig bedre, når det europæiske opsving i eurolandene for alvor begynder at vise sig,« siger Mikkel Høegh.

Han tilføjer, at Ungarn dog har så store problemer, at de formentlig vil fortsætte med at klare sig dårligt. Det skyldes blandt andet, at de gennem de senere år har ført en protektionistisk politik, der har isoleret landet fra resten af EU. Det har fået en del virksomheder til at flytte fra Ungarn, ligesom landet har haft problemer med at tiltrække nye investeringer.

Den udvikling har sendt Ungarn nedad på listen over de mest velstillede østlande – endda på betydelig vis.

Baltikum får mest hjælp

EU støtter de tidligere østlande med enorme summer for at få dem på fode igen. Målt i forhold til landets størrelse er det Estland og Litauen, der får de fleste penge. De store midler fra EU udgør tæt ved fem procent af begge disse landes bruttonationalprodukt. Det er en ret omfattende støtte, som eksempelvis ville svare til, at vi herhjemme årligt modtog op mod 100 milliarder kroner fra EU, hvis vi fik støtte af samme omfang.

»Men ses der på støtten som en investering med vækst som afkast, så ser det ud til, at EU-støtten gør en forskel. Det er nemlig de lande, som får mest i hjælp, der har haft den højeste vækst,« siger Mikkel Høegh.