Nydanskerne vil selv

De er højtuddannede og de vil være deres egen chef. Iværksætterlysten blandt indvandrere er meget større end hos danskerne.

Nydanskerne vil selv - 1
De nye danskere vil have foden under eget bord: I 2001 var der 9.595 danskere, der etablerede egen virksomhed, mens 1.480 danskere af anden etnisk baggrund end dansk gjorde det samme.

Men da der det år var 4.945.219 personer af dansk oprindelse og 145.363 indvandrere med dansk statsborgerskab, så forandres tallene dramatisk.

Det betyder, at mens 0,20 procent af den danske befolkning i 2001 havde lyst til at være sin egen lykkes smed, så er tallet mere end fem gange større for indvandrene, nemlig hele 1,10 procent.

Det viser en analyse fra Berlingske Tidende, der bygger på tal fra Danmarks Statistik.

Spørgsmålet er imidlertid om indvandrerne udelukkende bliver taxavognmænd, grønthandlere, pizzabagere og kioskejere eller om de også etablerer virksomheder, der har potentiale til at eksportere danske varer og skabe videnbaserede arbejdspladser.

Det siger tallene fra Danmarks Statistik ikke noget om, men det er påfaldende, at der blandt indvandrerne er mange iværksættere med en meget høj uddannelse, som tilsyneladende ikke bliver brugt til formålet.

Mens 617 iværksætter-danskere i 2001 havde en lang videregående uddannelse eller en ph.d-grad var der 128 indvandrer-iværksættere, der havde siddet lige så mange år på skolebænken. Samme tendens gælder de mellemlange uddannelser på bachelor-niveau.

Hvor er de henne?
Tallene for 2001, som er de senest registrerede, er stort set identiske med 2000 og 1999, så det er en vedvarende tendens, at ny-danskerne vil være deres egen chef.

Meget tyder dog på, at det vitterlig er i detailhandlen indvandrer-iværksætterne befinder sig.

Administrerende direktør Christian Motzfeldt, VækstFonden, investerer i helt nystartede virksomheder, og her møder man ikke ny-danskerne.

»Vi har nogle få iværksættere med indvandrerbaggrund i vores portefølje af selskaber. Men det er kun ganske få.

Vi tror og håber til gengæld på, at vi vil se endnu flere i fremtiden, men indtil videre er det nedslående. De er ikke her.«

I IVS - Danmarks største IT-ventureselskab - er meldingen den samme:

»Vi fik sidste år cirka 150 projekter omkring start at egen IT-virksomhed, og jeg vil gætte på, at en lille håndfuld af disse var fra ikke-danske iværksættere, bosat i Danmark.

Jeg kender ikke disses præcise baggrund, men kan se et par engelske navne, et par mellemøstlige, og et par asiatiske.

Så alt i alt er det ikke mange indvandrere vi støder på, og det er min fornemmelse, at de sidste par år har været lige sådan«, siger investeringsdirektør Frederik Willerup.

Konkret investerede IVS i 2002 i Sheetmusicnow og Personics, hvor iværksætterene er henholdsvis en englænder og amerikaner, men bosat i Danmark.

Endelig melder direktør Trine Winterø, forsker-byen Symbion, at der heller ikke her er mange indvandrer-virksomheder.

»Blandt vores mange nystartede virksomheder kan jeg med lidt god vilje komme i tanker om en englænder, en portugiser og en fra Iran. Men vi har derimod rengøringsfolk herude, som er indvandrere med ph.d-grader.

Det er min vurdering, at indvandrer-iværksættere med en god uddannelse har det svært. Man skal kunne tale dansk perfekt.«

Færre iværksættere
Regeringens forudsætning for en fortsat økonomisk fremgang er, at der skal ekstra 50.000 med indvandrer-baggrund ud på arbejdsmarkedet inden år 2010.

Det er velkendt, at jo flere nye private virksomheder, der udvikles, desto bedre går samfundsøkonomien.

Regeringens ønske om, at Danmark skal være med i den europæiske top på iværksætterområdet, er derfor ikke gået i opfyldelse i det forgangne år. Tværtimod er iværksætterniveauet på to år faldet 30 procent blandt danskerne, viser foreløbige tal fra det internationale Global Entrepreneurship Monitor, hvor professor Torben Bager, Center for Småvirksomhedsforskning ved Syddansk Universitet, står for de danske tal.

I Sverige oplever man samme tendens.

Cheføkonom Stefan Fölster, Svenskt Näringsliv, siger til Berlingske Tidende, at indvandrerne i mange sammenhænge er bedre uddannet end den almindelige svensker og at de i langt højere grad er klar til at starte egen virksomhed.

»I Sverige ser vi indvandrerne som en positiv kraft. Det er dog et problem for mange arbejdsgivere, at de har svært ved at vurdere en indvandreres uddannelse. Et hurtigt og smidigt vurderingssystem ville hjælpe.

Men ellers er tendensen i Sverige, at arbejdsløsheden for indvandrere med en akademisk grad er dobbelt så høj, som for svenskere med samme uddannelse.«

Generelt har de fleste europæiske lande oplevet tilbagegang i de seneste to år i iværksætterindsatsen, mens der i andre dele af verden har været fremgang. For verden som helhed er der ikke et fald i iværksætterniveauet i 2003, og især i Asien og Sydamerika finder man lande med et iværksætter-niveau, der er langt højere end det danske.