Ny verdensorden skaber nyt syn på risiko

Siden 2007 er mængden af topvurderede statsobligationer halveret globalt set – det tvinger investorerne til at revurdere deres smag for risiko. Også kreditvurderingsbureauerne har taget nye briller på.

USA er stadig ramt af det boligkollaps, der trak USA ned i en økonomisk krise. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vil man i dag sætte pengene i statsobligationer, der har det fineste triple-A-stempel, er der langt mindre at vælge mellem end tidligere.

Ifølge Financial Times var den samlede værdi af verdens triple-A-vurderede statsobligationer for fem år siden 10,9 billioner dollar. I dag er der blot for omkring fire billioner dollar af de eftertragtede værdipapirer på markedet.

Det har konsekvenser. Det er blandt andet med til at sende investorerne over i alternative obligationer, deriblandt i udviklingslandene samt i virksomhedsobligationer. Men det er også med til at presse renten på de tilbageværende topvurderede statsobligationer endnu længere ned – og i Danmarks tilfælde helt ned i negativ rente, så investorerne i praksis betaler for at låne penge ud.

Ifølge Handelsbankens cheføkonom Jes Asmussen har emerging markets altid været vurderet som højrisiko at investere i, men tiderne gør, at de nu bliver vurderet som værende mere attraktive end alternativerne. Det presser til gengæld de sydeuropæiske lande, der lige nu sukker efter at få en lavere rente.

»Vi vil nok se flere midler, der flyder til emerging markets. Det er et problem for nogle af de sydeuropæiske lande, da midlerne nu også vil flyde over til emerging markets. Risikoen er måske lidt større, men det er afkastet også,« siger Jes Asmussen til Berlingske.

Når de sikre investeringsmuligheder bliver uattraktive på grund af nulafkast, kan det altså få investorer til at vælge en anden risikoprofil, end de ellers ville have gjort. Andre vil på grund af fastnaglede investeringsstrategier være med til at presse renten endnu længere ned.

Renterne kan få et tryk nedad

»Der kan godt opstå et problem, hvor man ikke ved, hvor man skal investere. Investeringsforeninger og pensionskasser skal måske investere en andel af deres kapital i triple A-værdipapirer. Der er færre muligheder i dag, og det kan være med til at give renter et tryk nedad,« siger han.

Jes Asmussen mener dog, at man også må notere sig, at kreditvurderingsbureauernes magt over investeringsflowet er mindre i dag end før krisen.

»Det så man eksempelvis, da investorerne søgte mod amerikanske statsobligationer, på trods af nedgraderingen af USA. Selve kreditvurderingen har nok fået en lidt mindre betydning i dag,« siger han.

Det er nu ikke fordi, Moody’s og co. har siddet på hænderne, efter krisen blev en realitet. Også kreditvurderingsbureauerne har måttet tilpasse sig den ny verdensorden.

Bureauerne blev i forlængelse af finanskrisen udsat for hård kritik på grund af deres fejlagtige vurdering af blandt andet de strukturerede amerikanske realkreditobligationer, der var en udløsende faktor i den finansielle nedsmeltning i 2008.

Når det kommer til vurderingen af verdens statsobligationer, er det gået op for bureauerne, at de i dag må se meget mere nøje og differentieret på landenes obligationer, forklarer chefen for statsobligations-afdelingen i Moody’s, Bart Oosterveld, ifølge Financial Times.

»Før i tiden havde vi analytikere til henholdsvis de højtudviklede industrilande og til emerging markets – det krævede næsten to helt forskellige professionelle baggrunde at arbejde med dem. Alt det er fløjet ud af vinduet,« siger Bart Oosterveld og tilføjer:

»Vores metoder i 2008 var baseret på 15-20 års erfaring med statsbankerotter – men alle bankerotterne var sket i emerging markets. Det var tydeligt, at vi simpelthen blev nødt til at skrotte forudsætningen om, at det er umuligt for en højt udviklet nation at gå ned på sin egen valuta – som Grækenland gjorde.«