Ny tysk plan for et delt EU

EU skal deles i to hastigheder, en for eurogruppen og en for resten. Til gengæld skal EU samarbejde mere om forsvar og energi, og EU skal blive bedre til at knytte østlandene til sig. Det foreslår en centralt placeret tysk embedsmand.

Selv om Jörg Asmussen betoner, at hans fempunktplan er fremsat for egen regning– og ikke den tyske regerings – er han en magtfuld herre, der lyttes til. Her ses han i samtale med den danske økonomiminister Margrethe Vestager under ECOFIN-topmødet i Bella Center i 2012. Arkivfoto: Torkil Adsersen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Eurozonen skal rykke endnu tættere sammen, den skal have mere magt, og den skal kunne bestemme over centrale spørgsmål i EU som bankunion og finansunion.

Og svarende til den nye magt skal euro-zonen også have sit eget mini-parlament, eventuelt som et udvalg under det eksisterende Europa-parlament.

Dette er hovedpunkterne i en kontroversiel fempunktplan for fremtidens Europa, som tirsdag blev fremsat af en centralt placeret tysk embedsmand, Jörg Asmussen.

I en samtale med Berlingske understreger han, at han taler på egne vegne, og ikke for den tyske regering. Asmussen er alligevel værd at høre på, og ikke kun fordi han tænker skarpt og taler præcist. Han er også en vigtig maskinmester i tysk politiks maskinrum. Under eurokrisen sad han som statssekretær – svarende til departementschef – i finansministeriet. For to år siden blev han udnævnt til den ene af fem direktører i centralbanken, ECB. For så for et halvt år siden, til alles overraskelse, at gå tilbage til et job som statssekretær i arbejdsministeriet. Et lille skridt baglæns i karrieren, som var frivilligt og skyldes hensynet til hans familie, som bor i Berlin.

»Vi har et afgørende behov for mere ko-ordinering af den økonomiske politik inden for eurozonen,« siger han.

Asmussen fremlagde sin plan tirsdag på Brussels Economic Forum, en årlig kon-ference, som samler politikere, økonomer og embedsmænd fra hele EU. Mødet var netop blevet åbnet af EU-kommissionsformand Barroso, og Asmussen sad i et debatpanel sammen med blandt andre den portugisiske finansminister og EUs økonomikommissær, da han smed sin verbale bombe. Alle valgte med stenansigter at overhøre den karseklippede tysker og valgte ikke at kommentere hans fem punkter.

Eurozonen og alle de andre

Punkt 1 i planen er at indse, at EU ikke længere er en enhed.

»Et Europa i to hastigheder er allerede en realitet,« fastslog Asmussen. »Vi må gentænke forholdet mellem de 28 EU-medlemmer og de snart 19 eurolande.Punkt 2 er, at eurozonen skal have sin egen institution. Der er faktisk ikke nogen eller noget, som repræsenterer eurolandene i dag. Selv ECB er for alle 28 EU-lande, og eurogruppen er bare et mellemstatsligt samarbejde mellem eurolandenes regeringer.

»Lad os løfte eurogruppen op til at blive en institution. Det vil kun kræve en mindre traktatændring,« sagde Asmussen.Punkt 3 i planen er virkeligheden to punkter, nemlig fælles energipolitik og fælles »forsvarsstrukturer«. De to ting har ifølge Asmussen fælles ophav.

»Vi skal lære af Ukraine,« sagde han. Om »forsvarsstrukturerne« sagde han, at EU-landene kan få svært ved hver for sig at opfylde NATOs nye ønsker til forsvarsbudgetterne, men i fællesskab kan mere lade sig gøre.Punkt 4 er en ny naboskabspolitik; EU skal »redefinere forholdet til nabostater som Georgien og Moldova, men også til landene syd for os, i Afrika. Forholdet til venligtsindede lande øst for EU har længe været et problem, fordi det, EU hidtil har haft at tilbyde, mange steder er blevet opfattet som en slags alt-eller-intet-tilbud, sådan var det for eksempel i Ukraine før Euromaidan-revolutionen.Punkt 5 i Asmussens plan handler om at skabe vækst i Europa.

Et euro-parlament

Asmussen lægger over for Berlingske ikke skjul på, at han gerne vil have meget stor magt til den nye eurozone-institution.

»Den skal beskæftige sig med mange af de ting, som vi gennem årene har spredt ud over en række institutioner, for eksempel finanspagten, bankunionen og ESM,« siger han.

»Landene uden for eurozonen befinder sig i meget forskellige situationer, og vi må opgive illusionen om, at de alle befinder sig i en slags venteværelse til euroen. Nogle har som bekendt en permanent undtagelse, og andre vil gerne på et tidspunkt deltage, men er økonomisk set ikke i stand til det nu. Så vi er nødt til at redefinere vores forhold.«

Så megen magt kræver politisk kontrol, og det er Asmussen også parat til.

»Jeg forestiller mig bestemt, at der skal være en parlamentarisk kontrol, en parlamentarisk undergruppe, måske et særligt udvalg under Europa-parlamentet,« siger han.

Kontroversiel

Store dele af hans plan er stærkt kontroversielle, også tankerne om et fælles energimarked. Senest har den danske regering sagt fra over for tanken om fælleseuropæisk energiimport fra Rusland. Men det vil Asmussen gerne have.

»Vi har jo slet ikke nogen fælles energipolitik i dag,« siger han.

»Vi taler glødepærer, ja, men vi mangler fælles energinet og fælles netværk i det hele taget. Det kan også omfatte fælles energi-import, ja. Men som sagt, dette er min personlige mening, ikke min regerings.«