Ny strategi fra Midtbank-forsvaret

Midtbank har ændret strategi i Vestre Landsret. De tiltalte manglede totalt et motiv, og hvis de overhovedet skal dømmes, kan der højst være tale om en bødestraf, mener forsvarerne.

Ny strategi fra Midtbank-forsvaret - 1
Tidligere ordførende direktør i Midtbank Steen Hove ankom sammen med fru Fritse Hove til Vestre Landsret i Århus 16. marts 2004, da Midtbanksagen om insiderhandel med aktier blev genoptaget. Foto: Claus Fisker
Læs mere
Fold sammen
Nyhedsanalyse

»Første gang lader vi ham gå - anden gang ligeså, men tredje gang putter vi ham i gryden.«

Det populære børnerim kan få fornyet aktualitet, når landsdommer H.C. Thomsen fredag den 16. april afsiger dom i Danmarkshistoriens hidtil største insidersag.

Nu skal man af gode grunde være yderst varsom med at se ind i krystalkuglen og forudsige en dom, fordi ingen kan vide, hvordan dommerne vurderer de mange argumenter, vidneafhøringer og kreative juridiske kneb, som de bliver præsenteret for hver dag.

Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at de fire forsvarsadvokater har justeret deres strategi siden retten i Herning sidste år dømte deres klienter til betinget fængsel på mellem seks og 18 måneder.

Uforsætlig brug
Byretten i Herning vurderede, at der var tale om et forsætligt misbrug af intern viden, da Midtbank købte knap 105.000 styk aktier fra Realkredit Danmark (ejet af Danske Bank) i februar 2001 - kun to måneder før fusionen med Svenska Handelsbanken blev offentliggjort.

Efter seks hektiske retsdage er selve bevisførelsen i Vestre Landsret nu overstået. Og det kan nøgternt konstateres, at forsvaret - i modsætning til retssagen i Herning - denne gang har lagt betydeligt mere vægt på, at såfremt der overhovedet var tale om intern viden, var brug af denne viden (da de omstridte aktier fra RD blev købt) højst uforsætligt.

Forskellen på uforsætligt og forsætligt brug af intern viden er mildt sagt til at føle på, da uforsætligt brug kan nøjes med en bødestraf, hvorimod en fortsætlig straf ofte straffes med ubetinget fængsel.

Forsvaret har naturligvis efter bedste evne forsøgt at overbevise dommerne om, at der ikke var tale om intern viden i februar 2001, da RD selv ringede til Midtbank for at meddele, at man ønskede at afhænde de aktier, som realkreditintituttet havde ejet i mange år.

Der er blevet trukket adskillige eksempler frem på, at hverken Midtbank eller Svenska Handelsbanken var synderlige kyske og ventede i afholdenhed på den eneste ene - tværtimod havde begge overordentligt travlt med at knytte forbindelser på kryds og tværs til andre pengeinstitutter.

Forsvaret har dog et grundlæggende problem. I sig selv frikender det ikke Midtbank-ledelsen, at der var kontakter med flere pengeinstitutter på samme tid.

Det afgørende er, hvorvidt en offentliggørelse af de kontakter/forhandlinger mellem Midtbank og Svenska Handelsbanken kunne få en effekt på Midtbanks børskurs, hvis de blev offentliggjort.

Populistisk påhit
Anklager Jens Madsen gjorde brug af et højst effektivt - men noget populistisk påhit - da han under retssagen i Herning oplæste en fiktiv pressemeddelelse, der gjorde rede for kontakterne mellem de to banker.

Med det arsenal af notater, kontakter, samtaler m.m., der foregik forud for det omstridte aktiekøb - og som Jens Madsen har fremlagt i retten - ville det efter al sandsynlighed have kurseffekt, hvis disse oplysninger blev trykt i en avis.

Derfor vil ledelsen af Midtbank have svært ved at drible sig helt fri for anklagen om, at de i februar 2001 handlede på baggrund af intern viden.

På den baggrund er det ikke overraskende, at forsvaret i ankesagen har lagt betydeligt mere vægt på, at de tiltalte fuldstændigt mangler et motiv for at have begået en forbrydelse.

Det er nemlig en kendsgerning, at de tiltalte ikke selv har tjent på handlen, som tilmed ikke kunne skjules på nogen mulig måde.

Samtidig var det direktionen og hele bestyrelsen, i alt 11 personer, der samlet godkendte købet af aktierne uden at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt man derved kom i konflikt med insiderloven.

Aktier som tema
Og endelig er det en kendsgerning, at retssagen mod den tidligere Midtbank-top er den første sag i hele EU, hvor temaet er opkøb af egne aktier - en klart mere juridisk gråzone end tradtionel insiderhandel.

Alene af den grund vil en ubetinget dom næppe komme på tale, fordi man med sagen bevæger sig ud på ukendt land. Men ved en bødestraf og krav om, at Midtbank skal betale de 54 mio. kr. tilbage, som RD reelt mistede i kurstab, vil dommeren samtidig have markeret, at der skal være straf i sagen.