Ny militær-ordre til GPV Industri

Læs mere
Fold sammen
GPV Industri med hovedsæde i Glostrup har indgået en kontrakt på 300 mio. kr. med den amerikanske våbenproducent Raytheon

Electronic System.


Kontrakten, der løber over 10 år, indebærer, at GPV skal producere udstyr, der kan simulere

affyringen af raketter fra jagerfly.


- I stedet for at fyre raketter af hver gang, kan piloterne med dette system simulere en

affyring, forklarer GPV Industris adm. direktør Jørgen K. Hansen. GPV skal blot producere øvelsesmissilerne og

montere det højteknologiske udstyr. Selve udviklingsarbejdet har Raytheon selv stået for. Udstyret er det første

af sin art i verden og GPV regner i første omgang med at producere 4500 stk.



Mere påvej

Ordren medfører

ikke nyansættelser hos den børsnoterede danske industrikoncern, der i regnskabsåret 2000/ 2001 omsatte for 680

mio. kr. og havde næsten 950 medarbejdere fordelt på fabrikker i blandt andet Tarm, Glostrup, Aars og Støvring.


-

Men det er nyt, at vi går ind i aerospace-industrien, forklarer Jørgen K. Hansen, der peger på, at virksomheden

desuden fortsat forhandler med Raytheon om en anden kontrakt, som ligeledes har en tidsramme på 10 år og en kontraktsum

på 300 mio. kr.


Amerikanske Raytheon laver blandt andet missil- og raketsystemer, som de sidewinder-missiler, der findes

på mange moderne jagerfly, og en serie af civile fly i 10-20 personers klassen.


Koncernen med hovedsæde i den amerikanske

stat Massachusetts har over 87.000 ansatte og omsatte i år 2000 for over 142 mia. kr.



Seneste i rækkenKontrakten

mellem GPV og Raytheon er blot den seneste i rækken af store millionordrer, der siden årsskiftet er tilfaldet virksomheder

i den beskedne danske forsvarsindustri. Således indgik sønderjyske Infocom i starten af januar en aftale med det finske

flyvevåben om levering af et avanceret kommunikationssystem til en værdi af i alt 100 mio. kr. Få dage efter kunne

Terma i Lystrup uden for Århus løfte sløret for, at virksomheden skal levere beholdere, de såkaldte pods,

til rekognosceringsudstyr til montering på det svenske flyvevåbens JAS-39 Gripen jagerfly. En kontrakt til i alt 200 mio.

kr.


I alt anslås de mellem 10 og 15 virksomheder, der udgør den danske forsvarsindustri, at have en samlet omsætning

på godt 1,3 mia. kr. på forsvarsrelateret produktion.