Ny luftfartsgigant tættere på take-off

American Airlines og US Airways har længe talt om en fusion, og nu ser det ud til, at aftalen kan være på plads inden foråret.

Aftalen om en sammensmeltning mellem US Airways og American Airlines kommer tættere på, og kan afhjælpe de to flyselskabers skrantende økonomi Fold sammen
Læs mere
Foto: SCOTT OLSON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Allierer de to amerikanske flyselskaber sig, kan det ende med at blive verdens største flyselskab og sikre en samlet markedsværdi på over ti milliarder dollar. Både American Airlines og US Airways har længe været i spil om fusion med flere forskellige selskaber, men nu ser det ud til, at der kommer handling bag ordene.

Forhandlingerne mellem de to flyselskaber er nået dertil, hvor topcheferne diskuterer de nærmere detaljer. Doug Parker, topchef for US Airways, står til at blive adm. direktør for den nye luftfartskæmpe, hvorimod Americans topchef Tom Hortens rolle er mere uklar. Kilder tæt på forhandlingerne siger, at der er tale om en stilling til ham som formand for at sikre fusionens potentielle finansielle fordele.

American Airlines's kreditorer vil komme til at eje langt størstedelen af det nye selskab.

American Airlines' obligationsejere har skrevet under på en fortrolighedsklausul, som udløber 15. februar, hvor selskaberne og kreditorer fra American Airlines håber på at have en aftale. Der er dog endnu nogle uafklarede punkter, før fusionen kan tage selskaberne til nye højder.

Den præcise sammensætning af bestyrelsen er for eksempel endnu ikke på plads, samt spørgsmålet om hvordan resultatet af forhandlingerne med kreditorerne om American Airlines' skrantende finanser ender. De finansielle fordele er endnu et stridspunkt for de to selskaber. Ifølge US Airways kommer de til at ligge omkring 1,2 milliard dollar, men American Airlines tror det bliver en del lavere.