Højtlønnede danskere reagerer langt stærkere på at få sænket skatten, end tidligere studier har indikeret. I hvert fald når man ser på det over en årrække.
Det kommer til udtryk i form af, at højtlønnede arbejder hårdere på jobbet og higer efter forfremmelser og jobskifte, som giver dem en højere løn, og det sender i sidste ende flere kroner ned i den danske statskasse.
Det skriver Dagbladet Børsen på baggrund af et nyt studie, som blandt andre Henrik Kleven, professor ved Princeton University, og tidligere vismand Claus Thustrup Kreiner, professor ved Københavns Universitet, har været med til at lave.
Reform under lup
Studiet kigger nærmere på den såkaldte elasticitet efter skattereformen i 2009, som fjernede mellemskatten og løftede topskattegrænsen, så færre skulle betale topskat.
Studiet viser, at for hver procent, lønnen efter skat stiger på den sidst tjente krone, har folk arbejdet sig frem til ekstra indkomster før skat på mellem 0,3 procent og 0,5 procent.
Dagbladet Børsen skriver, at det er tre-fem gange så meget som den elasticitet på 0,1 procent, som ministerierne bruger i deres standardberegninger af, hvad det koster at lette eller hæve skatten i toppen.
»Vi finder markant større elasticiteter. Kortsigtselasticiteten er tæt på nul, fordi der ikke er mange, der når at lave jobskifte i et enkelt år, men når vi ser på individerne de følgende år, er der en langsigtselasticitet på 0,3 til 0,5,« siger Claus Thustrup Kreiner.
Ifølge professoren er det dog ikke ensbetydende med, at ministerierne bare skal ændre deres regnemaskine. Han understreger blandt andet, at der kun er tale om ét studie baseret på en konkret reform.
