Højere skatter for især de rigeste briter, særbeskatning af både grønne og sorte energiproducenters ekstraordinære overskud og besparelser og effektiviseringer i det offentlige skal få britisk økonomi på fode.
Det står klart, efter at den konservative britiske finansminister, Jeremy Hunt, har præsenteret den »efterårserklæring«, som svarer til fremlæggelsen af finansloven i Danmark.
»Britiske familier må dagligt bringe ofre, og det må deres regering også, for Storbritannien vil altid betale sin regninger,« forklarede Jeremy Hunt i det britiske parlament.
Den nye britiske finanslov kommer efter et kaotisk år i britisk politik, hvor den tidligere premierminister Boris Johnsen blev afløst af sin konservative partifælle Liz Truss i begyndelsen af september.
Liz Truss nåede kun at få 45 dage på posten, før hun måtte træde tilbage. Inden det skete, havde hendes regering nået at skabe økonomisk kaos med en økonomisk plan, som midt i energi- og inflationskrisen lancerede store, ufinansierede skattelettelser. Det fik finansmarkederne til at gå i rødt og satte det britiske pund under så stort pres, at den britiske nationalbank, Bank of England, måtte gribe ind.
Forstår Kwartengs motiver, men …
Jeremy Hunt sagde i sin tale, at han forstod motiverne for sin forgænger Kwasi Kwartengs budget, og at det var korrekt, at han »identificerede vækst som en prioritet«, hvilket fik store dele af parlamentet til at bryde ud i latter.
Og måske ikke helt uden grund, for hvor den tidligere britiske regering med Liz Truss i spidsen og Kwarteng som finansminister ville øge statens udgifter, vil Jeremy Hunt spare intet mindre end knap 55 milliarder kroner.
Jeremy Hunts plan byder på skattestigninger i størrelsesordenen godt 20 milliarder britiske pund, og besparelser i form af budgetnedskæringer og effektiviseringer af den offentlige service på godt 24 milliarder pund.
Skattestigningerne er designet, så de rammer det, Jeremy Hunt kalder de »bredeste skuldre«.
Topskattegrænsen sænkes fra 150.000 til 125.000 pund om året. Det betyder, at betydeligt flere briter fremover vil skulle betale topskatten på 45 procent.
Samtidig vil regeringen fastfryse godtgørelser og grænser for indkomstskat, nationale forsikringsordninger og arveafgift i yderligere to år frem til april 2028.
Derudover vil den britiske regering blandt andet fjerne elbilers fritagelse for afgifter.
Overskud på grøn strøm skal beskattes
Et af de initiativer, der var imødeset med en vis spænding, var, om den nye konservative regering ville imødekomme Labours ønske om at beskatte energiselskabers ekstraordinære overskud mere end først planlagt.
Og det ser ud til, at Jeremy Hunt har lyttet. I hvert fald vil han fra 1. januar i år og frem til marts 2028 hæve skatten på energiselskabers overskud fra 25 til 35 procent, og heller ikke den grønne energi eller strøm fra atomkraft vil gå fri:
»Strukturen i vores energimarked skaber overnormale overskud for elproduktion med lav CO2-intensitet. Så fra 1. januar har vi besluttet at indføre en midlertidig skat på 45 procent på elproducenter. Samlet set vil de to initiativer indbringe 14 milliarder pund (i skatteindtægter, red.),« sagde Jeremy Hunt.
Han forklarede i sin tale, at Storbritannien holder fast i sine klimamål og klimapolitik trods krisen.
Samtidig lagde Jeremy Hunt op til en række besparelser og tiltag, der skal nedbringe de offentlige udgifter.
Det britiske loft over energipriser vil for eksempel blive hævet næste år, planlagte stigninger i udviklingsbistanden vil blive aflyst, ligesom det offentlige skal gennem en større effektivisering.
600.000 møder med jobkonsulenter
I et forsøg på at nedbringe udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse, der ikke er faldet så meget som ventet, efter at coronapandemien er overstået, skal 600.000 modtagere af overførselsindkomster indkaldes til ekstra samtaler med en jobkonsulent for at få dem i arbejde, lød det blandt andet fra Jeremy Hunt.
En række store områder går dog fri af besparelser. Det gælder forsvaret, uddannelsesområdet og socialområdet.
Pensioner og offentlig understøttelse vil således stige med over ti procent næste år som følge af inflationen.
Også sundhedssektoren bliver friholdt. Ligesom i Danmark er det britiske sundhedsvæsen og socialområdet præget af mangel på arbejdskraft og udfordringer med at opretholde det nødvendige serviceniveau. Jeremy Hunt lægger op til, at der skal gennemføres analyser og reformer af sundhedsvæsnet, mens det sociale område bliver friholdt for planlagte reformer de næste to år og i stedet tilført ekstra midler i håb om at få styr på situationen.
Samtidig skal begge områder ligesom resten af den offentlige sektor arbejde målrettet med produktivitetsforbedringer.
Hunt må se hullet i statsbudgettet vokse
Selvom Jeremy Hunt forklarede, at den britiske regering betaler sine regninger, vil det ikke ske, uden at Storbritannien – i hvert fald på kort sigt – må øge sit statsunderskud.
Det britiske finansministerium forudser nu, at Storbritannien vil få et underskud på statsbudgettet svarende til 7,1 procent af BNP eller 177 milliarder pund i år. Det er et kæmpe hop fra de 3,9 procent, prognosen lød på tilbage i marts i år. Næste år ventes underskuddet at falde til 5,5 procent af BNP mod en prognose på 1,9 procent i marts i år. I 2027-28 ventes gældsprocenten af have stabiliseret sig på 2,4 procent.
Samtidig må briterne finde sig i, at den britiske statsgæld ikke falder så hurtigt som planlagt. Planen er, at Storbritanniens gæld i forhold til BNP skal falde fra om fem år. Her ventes gælden at blive opgjort til 97,3 procent af BNP.
Kan også ramme Danmark
Begivenhederne i Storbritannien er ikke uden betydning for dansk økonomi, konkluderer Sydbank i en kommentar.
»Vi vurderer, at de store besparelser er nødvendige for igen at få rettet op på den britiske økonomi. Skatteforhøjelserne og det lavere offentlige forbrug vil samtidig hjælpe med at dæmpe inflationen, der lige nu er langt over Bank of Englands målsætning på to procent,« skriver seniorøkonom i Sydbank Kim Blindbæk i en kommentar.
Samtidig understreger han, at de højere skatter også vil betyde, at aktiviteten i den britiske økonomi vil blive lavere.
»Det kan også ramme Danmark, der har en stor eksport til Storbritannien,« skriver Kim Blindbæk fra Sydbank
Renten på britiske statsobligationer stiger
Blindbæk konstaterer, at den britiske regering er mere optimistisk end den britiske nationalbank, når det gælder udsigterne for økonomisk vækst i Storbritannien. Regeringen forventer negativ vækst på 1,4 procent næste år og positiv vækst på 1,3 procent i 2024. Nationalbanken vurderer, at der også bliver negativ vækst i 2024.
Derudover slår finansministeriet fast, at briternes levestandard er faldet med indtil videre 4,3 procent i år primært på grund af de høje energipriser, og at det er det største fald, siden man begyndte at måle udviklingen i briternes levestandard tilbage i 1950erne.
Udmeldingerne om den øgede gældsætning fik kursen på britiske toårige statsobligationer til at falde torsdag eftermiddag, hvilket fik renten til at stige med ni basispoint til 3,07 procent.