Ny barselsorlov trækker tusinder ud af arbejdsstyrken

Indførelsen af den etårige barselsorlov sætter pres på regeringens ambitioner om at hæve arbejdsstyrken. Ordningen har trukket langt flere end ventet ud af arbejdsstyrken, viser ny analyse fra DA.

Den nye etårige barselsorlov har fået langt større udbredelse end ventet.

Hvor nybagte forældre tidligere holdt 28 ugers barselsorlov i gennemsnit, har den nye udvidede barselsorlov - der trådte i kraft i 2002 - hævet barselsorloven til 45 uger i gennemsnit.

Regeringen havde selv forventet, at den etårige barselsorlov kun ville få mindre betydning for arbejdsstyrken og sænke den med omkring 3.000 personer. Og da Venstre første gang luftede ideen - i foråret 2001 - lød beskeden, at arbejdsstyrken ville være »stort set være uforandret.«

Men ordningen har været så attraktiv, at den har sænket arbejdsstyrken med 10.000 personer.

Det viser en undersøgelse fra DA, der i morgen offentliggøres i Arbejdsmarkedspolitisk Agenda.

Ifølge regeringens seneste opgørelse er det et krav til den økonomiske politik, at arbejdsstyrken udvides med 20.000 personer frem mod 2010, og at der samlet skabes 60.000 nye arbejdspladser.

Regeringen var advaret af arbejdsmarkedets parter om, at en udvidelse af barselsorloven kunne ramme arbejdsstyrken. LO vurderede i foråret 2001, at det ville sænke arbejdsstyrken med mere end 20.000 personer, og DA mente, at mellem 2.000-6.000 personer ville forsvinde fra arbejdsstyrken.

Behov for reformer
Tina Voldby, arbejdskraftchef i DA, mener derfor, at den kraftige interesse for barselsorloven burde føre til nye reformer på arbejdsmarkedet.

»Når man laver nogle initiativer, som reducerer arbejdsstyrken så markant, øger det behovet for at sætte ind nogle andre steder. Det øger behovet for, at vi kigger på, hvordan vi kan få de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet, og hvordan vi kan vi ændre adfærden, så vi trækker os senere tilbage fra arbejdsmarkedet,« siger Tina Voldby.

Hun understreger, at DA ikke har noget ønske om at forringe barselsorloven.

»Men man må være klar over, hvilken pris man betaler for at få noget mere frirum til kvinder i den fødedygtige alder,« siger Tina Voldby.

Ida Jørgensen, arbejdsmarkedsordfører i Det Radikale Venstre, mener, at interessen for barsel ser »voldsom« ud, og hun efterlyser også reformer der kan øge arbejdsstyrken.

»Vi kan godt acceptere, at man trækker nogen ud af arbejdsmarkedet, når det sker af hensyn til familielivet og ligestillingen. Men vores fremtidige velfærd afhænger af, om vi kan få øget arbejdsstyrken, og derfor så vi gerne, at regeringen også arbejdede på den sag,« siger Ida Jørgensen.

Kravet om en etårig barselsorlov blev fremsat af Venstre, mens partiet stadig var i opposition. Anders Fogh Rasmussen blev i 2001 fanget af, at han i interview-bogen »I godtvejr og storm« lancerede forslaget.

Tidligere havde løsgængeren Frank Dahlgaard fremsat forslaget i Folketinget uden dog at kunne få Venstres støtte. Men i foråret 2001 blev det til officiel venstrepolitik - ikke som løfte, men som noget man ville arbejde for.

I beskæftigelsesministeriet mener man, at DAs opgørelse overdriver faldet i arbejdsstyrken. Undersøgelsen har ikke taget højde for, at nogen vælger barsel på deltid, og det vil, ifølge ministeriet, sænke tabet med minst 1.500.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) glæder sig også over, at så mange kan bruge ordningen.

»Meningen var at skabe fleksibilitet og frihed for forældrene,« siger Claus Hjort Frederiksen, der mener, at regeringen har taget fat på arbejdsmarkedets strukturproblemer.

»Vi arbejder over en bred front. Vi har gjort noget ved kontanthjælpen, vi har givet skattelettelser, vi arbejder for at få nedbragt studietiden og at få integreret indvandrerne på arbejdsmarkedet.

Initiativerne opvejer klart det tab i arbejdsstyrken, som barselsorloven har skabt,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti, ser heller ingen problemer:

»Jeg glæder mig over, at ordningen er godt modtaget. Jeg havde faktisk også forventet, at den ville blive mere populær, end regeringen regnede med,« siger Bøgsted, der også mener, at ordningen har styrket danskernes lyst til at få flere børn. Han tror ikke på, at en lavere arbejdsstyrke vil føre til en lavere beskæftigelse - sådan som de fleste økonomer vil hævde. Han opfordrer i stedet arbejdsgiverne til at se de nye muligheder:

»Forældrene vender friske og veludhvilede tilbage til arbejdet. Arbejdsgiverne skulle se det positive i det, og så gribe muligheden for at ansætte nogen af de ledige i stedet for,« siger Bøgsted.