Nu skal regeringens kapitalplan stå sin prøve

Leder. De seneste ugers massive uro på finansmarkederne gør det vanskeligere og dyrere for ikke mindst de mindre og mellemstore virksomheder at finde kapital. Det er først nu, at de for alvor får brug for regeringens højt profilerede kapitalplan.

Turen i banken bliver fremover noget mindre hyggelig, end den har været de sidste par år for virksomhedsejere og – ledere med behov for kapital til investeringer.

Uroen på de internationale finansmarkeder og de stigende renter får – og har ganske givet allerede fået – aldeles mærkbare konsekvenser helt ned i selv de mindste danske bankfilialers erhvervsafdelinger. Her vil risikoprofiler blive justeret og renteskruer strammet.

På samme måde vil investorer af enhver art pudse de mere forsigtige briller, når de skal vurdere investeringer. Hvis de skal låne til højere rente, kan de ikke indskyde så megen kapital, og de tør måske heller ikke involvere sig i så mange virksomheder som før. De seneste års fokus på udvidelse af aktiviteter vil dreje skifte og investeringsstrategier vil i højere grad blive baseret på forsigtighed.



Således kommer Danmarks mindre og mellemstore virksomheder til på egen krop at mærke konsekvenserne af, at en række internationale finanskoncerner har eksponeret sig for kraftigt mod amerikanske boligejere med ringe kreditværdighed og betalingsevne.

Kapitalfremskaffelse er en af de mest centrale udfordringer for snart sagt enhver virksomhed. Der skal penge til at drive og udvikle virksomheder, og derfor er det naturligvis problematisk, at de penge nu bliver sværere og dyrere at få fat i. Her ligger en massiv udfordring for det samlede danske erhvervsliv, ikke mindst dets underskov af tusinder mindre og mellemstore virksomheder.



Heldigvis er hjælpen – i hvert fald i teorien - her allerede år. Regeringen lancerede tilbage i januar 2005 sin højt profilerede ti-punkts plan for fremskaffelse af mere risikovillig kapital til netop mindre og mellemstore virksomheder.

De færreste husker måske planen, men den findes. Den er grundlaget for blandt andet minibørsen First North og den stærkt omdiskuterede men lidet effektfulde ordning, der tillader private at investere pensionsmidler i unoterede aktier.

Planen blev lanceret midt i en begyndende højkonjunktur, og har i et vist omfang været overflødig fra sin fødsel. Bankerne har nærmest stå i kø for at finansiere virksomheders opkøb og øvrige investeringer, så man har slet ikke haft behov for de tiltag, der var i planen – hvoraf flere i øvrigt endnu mangler at blive realiseret. Man har fået, hvad man kom efter, i banken, og hvem har så brug for at undersøge en politisk plan og de muligheder, den måske giver?



Nu er situationen imidlertid en anden. Virksomhederne kan ikke være sikre på, at bankerne vender tommelen op og hvis de gør, bliver prisen højere, end tidligere. Det er blevet sværere at finde finansiering. Derfor skal kapitalplanen nu stå sin prøve. Det er ikke mindst dens initiativer, der skal skaffe de mindre og mellemstore virksomheder de milliarder, de har brug for, når nu de klassiske kapitalkilder tørrer ud.