Nu kæmper bankkritisk SFer for finansen

Som SFer hamrede Emilie Turunen løs på finanssektoren. Nu er hun ansat som cheflobbyist for Nykredit. Skiftet vidner om de nye spilleregler for interessevaretagelse.

Emilie Turunen er ansat i Nykredit. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skiftet må kandidere til at være et af de mest spektakulære i den danske public affairs- og lobbybranche i 2014.

Vi taler om den tidligere stålsatte SFer, Emilie Turunen, der fra sin plads i Europa Parlamentet aldrig lod en chance for at tordne mod bankerne gå fra sig. Langt ind i finanssektoren blev hun anset for at være en af de danske politikere, der var mest flittig og vedholdende ud i disciplinen bank bashing.

Emilie Turunen holdt talløse taler og skrev serier af harmdirrende indlæg, som handlede om, hvordan en grådig finanssektor egenhændigt havde skabt finanskrisen – eller for nu at bruge hendes egne ord:

»Europa lider under finanskrisen. Unge med drømme og talenter kan ikke finde arbejde. Hul i statskassen betyder nedskæringer, fyringer og dårlig velfærd. Alt sammen på grund af en grådig finanssektor.«

At andre grupper også havde bidraget til festen og det efterfølgende fatale finansielle kollaps, blev sjældent berørt.

Ofte ålede hun regeringen herhjemme for at være for eftergivende over for bankerne, som efter hendes mening skulle reguleres hårdt. Hun slog til lyd for skat på finansielle transaktioner og opfordrede til at sætte hårdt ind over for eksorbitante bonusser og overdrevne lønstigninger. Når borgerlige advarede mod at vedtage en for stram regulering af den finansielle sektor, langede hun ud efter dem.

I dag er Emilie Turunen så blevet chef­lobbyist for Danmarks største realkreditinstitut, Nykredit.

Ud over at skiftet nok engang cementerer den enestående fleksibilitet og tilpasningsevne hos gruppen af forhenværende unge SFere, rummer ansættelsen en interessant pointe. Den illustrerer nemlig, hvordan virksomheder og organisationer i stigende grad ruster sig til at håndtere en virkelighed, hvor de skal evne at skabe relationer til flere interessenter end tidligere.

Banker og finanshuse kan ikke nøjes med blot at have gode forbindelser til blå blok på Christiansborg og i EU, men må arbejde målrettet på at have tæt kontakt med alle de politikere, der i disse år har arbejdet med spillereglerne for finanssektoren. Og det gælder også, når disse politikere har deres hjemmeadresse i rød blok.

Kravet til cheflobbyisterne er i stigende grad, at de skal kunne arbejde på tværs, for det er ganske enkelt for farligt for en virksomhed eller organisation kun at spille sammen med den ene side af folketings­salen.

Da Landbrug & Fødevarer i 2012 hentede Søren Gade ind som ny administrerende direktør, fik de i den tidligere Venstre-minister en ambassadør, som kæmper helhjertet og entusiastisk for erhvervet. Men han forstod fra starten, at det var nødvendigt at få støtte fra mange andre end de traditionelle allierede i Venstre. Derfor har organisationen sat ekstra fart i arbejdet med at styrke kontakterne til SR-ministrene og politikerne i rød blok. Skal landbruget klare sig politisk og kunne ride de uundgåelige storme af, er det ikke tilstrækkeligt alene med blå støtte.

Samme overvejelser gjorde sig gældende, da DI rekrutterede Karsten Dybvad. Han har et imponerende CV og har som departementschef i Statsministeriet arbejdet for Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen. Men Karsten Dybvad har samtidig været kendt for sine stærke relationer til rød lejr, og det har været vigtigt for DI i disse år, hvor socialdemokratiske og radikale ministre har formet rammevilkårene for erhvervslivet.