Nu er centralbanken også blevet bekymret for protestpartier

Populistiske og reformkritiske partier har været på hastig fremmarch i en stribe europæiske lande. Nu har det nået et niveau, hvor Den Europæiske Centralbank er blevet bekymret.

Foto: MICHALIS KARAGIANNIS

Det er ikke sådan for alvor ophidsende læsning, når Den Europæiske Centralbank (ECB) to gange om året offentliggør deres årlige Financial Stabilitiy Review, hvor man gør status over Europas økonomiske tilstand.

Den slags handler jo mest om renter, oliepriser, markedsuro og makroøkonomi, men i den seneste udgave, der blev offentliggjort tirsdag, dvæler ECB noget utraditionelt ved de politiske bevægelserne, der i øjeblikket skyller henover de europæiske lande.

Bevægelserne dækker her konkret over de protestbevægelser, der vinder frem i lande som Spanien, Grækenland, Frankrig, Østrig og ja, Danmark.

ECB sætter af gode grunde ikke navne på de forskellige partier, men nøjes med at konstatere, at »den stigende tilslutning til populistisk partier, der vurderes som mindre reformorienteret, kan potentielt føre til, at de stærkt påkævede finans- og strukturreformer udskydes og resultere i et øget pres på allerede sårbare lande,« skriver ECB.

Eller sagt på jævnt dansk: Folkets vilje udgør en trussel mod europæisk økonomi.

Grækenland tjener som et oplagt eksempel: Her rejste venstrefløjspartiet Syriza sig i askerne af det græske konkursbo med løfter om et oprør mod EUs reformkrav og den økonomiske kartoffelkur, udenlandske debitorer har krævet gennemført af grækerne. Løfterne har dog vist sig vanskelige at gennemføre i virkeligheden, og det seneste år har det græske folk måtte acceptere omfattende reformer af deres pensionssystemer.

Også i Spanien har den yderste venstrefløj kronede dage. Her har protestbevægelsen Podemos ligeledes nydt store sejre, og partiet er det tredjestørste efter parlamentsvalget tilbage i december. Og også her stiller man sig skeptisk over for de generelle spareøvelser og økonomiske reformer, som Spanien er blevet tilrådet til at gennemføre.

Reformskepsissen er dog ikke kun et venstrefløjsanliggende. I Frankrig har højrefløjspartiet Front National, der er skeptiske over for besparelser, oplevet markant fremgang over flere år nu, og så sent som i weekenden var det i Østrig det højrenationale Frihedspartiet og deres frontmand, Herbert Hofer, der uofficielt blev valgets store vinder, selvom modstanderne lige nøjagtig lykkedes med at samlet et flertal, der kunne holde Frihedspartiet fra regeringskontorerne.

Herhjemme har både Enhedslisten og Dansk Folkeparti de senere år nydt stadig større vælgeropbakning med valgprogrammer, der dårligt emmer af den slags reformer, ECB slår på tromme for.

ECBs advarsel kommer en måned før, at briterne skal til stemmeurnerne og tage stilling til, hvorvidt Storbritannien fortsat skal være en del af EU. I Bruxelles såvel som i store dele af erhvervslivet er man alvorligt nervøse for, hvad konsekvenserne kan blive af et brexit.

Frygten bliver ikke mindre af, at en rundspørge for uger tilbage blotlagde, at noget nær halvdelen af befolkningen i lande som Italien, Frankrig, Sverige og Tyskland efterlyser en lignende afstemning om deres lands fremtidige forhold til EU.

Ifølge ECBs seneste rapport er reformer nødvendige for at få de enkelte landes gæld bragt ned, og ECB advarer om, at protestpartiernes fremmarch risikerer at afføde dybere splittelse blandt EU-landene.