Novozymes villig til at tage større chancer

Novozymes øger risikoprofilen og er villig til at tage størrre chancer fremover. Det oplyser administrerende direktør Steen Riisgaard på et pressemøde i forlængelse af regnskabet for første halvår.

- Vi vil gerne reducere antallet af projekter i pipelinen og til gengæld tage noget større ricisi - dvs. projekter med større potentiale men med større chance for, at de enkelte projekter slår fejl, siger Steen Riisgaard.

Novozymes breder sig for tiden over et utal af udviklingsprojekter, og efterhånden som forretningen vokser, bliver det sværere og sværere at vedblive med at udvikle nye produkter i samme takt som hidtil.

- Så vi er ved at flytte vores projektporteføljen over til færre, men større projekter, lyder det fra Riisgaard.