Det internationale samarbejde er reelt brudt sammen under coronakrisen, og Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, er bekymret for, om det kan reddes på mellemlang sigt.
»Den globale sammenhængskraft har været rørende ringe under coronakrisen. Selv EU har ikke fungeret. Jeg ser ingen lande, der har arbejdet sammen under coronakrisen for at bekæmpe covid-19-spredningen. Alle har lukket grænserne og sagt, at nu må vi tage vare på os selv,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.