Novo Nordisks milliardinvesteringer er ikke nok – dansk og europæisk medicinalindustri er ved at tabe kapløbet med USA og Kina

Novo Nordisk har de seneste tre år annonceret investeringsplaner for mere end 100 milliarder kroner i ny produktion i Europa – fortrinsvis Danmark. Men Novo-milliarderne er langtfra nok til at stoppe den deroute, som den europæiske medicinalindustri er havnet i. Den danske regering sidder i en nøglerolle det kommende år, mener industrien.

Topchef i Novo Nordisk Lars Fruergaard Jørgensen, finansminister Nicolai Wammen (S) og borgmester i Odense Peter Rahbæk Juel var til stede, da Novo Nordisk fejrede starten på opførelsen af en ny fabrik i Odense til 8,5 milliarder kroner. Samlet har Novo Nordisk de seneste tre år annonceret investeringer i Danmark på 90 milliarder kroner. 
Topchef i Novo Nordisk Lars Fruergaard Jørgensen, finansminister Nicolai Wammen (S) og borgmester i Odense Peter Rahbæk Juel var til stede, da Novo Nordisk fejrede starten på opførelsen af en ny fabrik i Odense til 8,5 milliarder kroner. Samlet har Novo Nordisk de seneste tre år annonceret investeringer i Danmark på 90 milliarder kroner.  Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ugen begyndte med jubel over endnu en milliardinvestering fra Novo Nordisk, denne gang i Odense. Her bruger den danske medicinalgigant 8,5 milliarder kroner på at bygge en fabrik til klargøring af medicin. Blot to uger forinden havde Novo Nordisk indledt en investering i Hillerød på knap tre milliarder kroner. 

Dermed løber Novo Nordisks samlede investeringsplaner annonceret de seneste tre år op i mere end 100 milliarder kroner på europæisk plan.