Novo Nordisk undgår Trumps toldmur for nu – men truslen lurer stadig

Insulin og hormonprodukter som Novo Nordisks storsællerter Ozempic og Wegovy er sammen med alle andre lægemidler fritaget for Donald Trumps straftold – indtil videre.

I januar hastede Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, til møde i Statsministeriet, efter at præsident Donald Trump havde truet med økonomiske sanktioner i forbindelse med diskussionen om Grønlands fremtid. I første omgang bliver Novo Nordisk ikke ramt af Donald Trumps toldhammer. Søren Bidstrup

Donald Trumps såkaldte gengældelsestold på 20 procent på varer fra EU rammer i første omgang ikke den danske medicinalindustris eksport til USA.

Af et appendix til det tolddekret, Donald Trump underskrev sent tirsdag aften dansk tid, fremgår det, at lægemiddelstoffer er fritaget for straftolden. Det gælder også aktivstofferne i insulin og hormonprodukterne Ozempic og Wegovy, som er nøgleprodukter for Novo Nordisk.