Notabene.net-aktier udsolgt på 17 minutter

Der var stor efterspørgsel efter aktier i Notabene.net, da selskabet solgte ejerandele på nettet.

Mediebureauet Notabene.net, der har søgt om optagelse på fondsbørsens alternative markedsplads First North, kunne onsdag se to mio. af selskabets aktier gå som biletter til en Madonna-koncert.

På kun 17 minutter var alle aktier solgt gennem en internet-baseret emission, som blev styret af af GP Børsmæglerselskab. Dermed lykkedes det Notabene.net, som er specialiseret i rådgivning om online-markedsføring, at rejse de forventede 10 mio. kr., som skal sikre firmaets fortsatte vækst.

- Vi er særdeles tilfredse med resultatet af vores udbud af nye aktier herunder såvel markedsføringen af Notabene.net samt tegningen af nye aktier. Vi ser frem til at byde de nye aktionærer velkommen i selskabet. Vi forventer således at kunne gennemføre selskabets vækstplan i såvel 2006 som 2007, siger Brian Mertz Pedersen, administrerende direktør for Notabene.net, i forbindelse med lukningen af emissionen. Den første handel med selskabets aktier på First North kan foregå i næste uge. krone