Norwegian åbner priskrig over Atlanten

Det norske flyselskab overhalede tidligere på året SAS i antal passagerer. Nu vil de flyve fra Europa til USA for 450 kroner.

Foto: Rune Feldt Rasmussen. Arlivfoto:Norwegian flyver nu flere passagerer end SAS. Det norske lavprisselskab Norwegian har nu vokset sig større end SAS. Det viser de seneste tal fra SAS.Se RB kl.11.09 d. 07.02.2017 Arkivfoto: ARKIVFOTO 2010 af fly fra Norwegian i Københavns Lufthavn- - Se RB 14/7 2016 07.42. Fyldte fly sikrer Norwegian fordobling på bundlinjen. I andet kvartal 2016 havde Norwegian 11 procent flere rejsende, viser selskabets regnskab for andet kvartal. (Foto: Rune Feldt Rasmussen/Scanpix 2015)
Læs mere
Fold sammen

For ikke længe siden skrev Berlingske Business, at Norwegians årsregnskab for 2016, bød på et overskud på ca. 950 millioner danske kroner. Derudover meddelte selskabet, at det vil ansætte 2.000 nye Norwegian-medarbejdere. Samtidig skal der indsættes 32 nye fly i løbet af 2017. Til sidst har de en ambition om 50 nye ruter.

Og de 50 nye ruter er så småt begyndte at finde sine destinationer. Selskabet har nemlig fået tilladelserne i orden til at åbne ti nye ruter fra USA til Storbritannien og omvendt.



En enkeltbillet koster ned til 65 dollar - eller cirka 450 kroner. De nye ruter Norwegian kan tilbyde, flyver fra mindre lufthavne i staten New York og fra Providence, der ligger i delstaten Rhode Island. I Europa er det hovedsageligt Irland og Skotland, der er sat som destinationer.

Historien om de billige rejser stammer fra Reuters. Hertil har Norwegians talsmand, Anders Lindström, udtalt sig. På flyveturen er der ikke baggage, mad og drikke, sædereservation, hovedtelefoner eller tæpper inkluderet i prisen.

»Jeg betaler for, hvad jeg vil have, du betaler for, hvad du vil have. Vi betaler ikke for, hvad alle andre på flyet vil have,« siger han.

Norwegian melder samtidig, at der er et begrænset antal billetter til 65 dollar per rejse, og at den næste pris per billet er 99 dollar.

Andre firmaer er også begyndt at sænke priserne. Chefen for British Airways, Willie Walsh, sagde tidligere på måneden til Reuters, at de bliver presset til det på grund af Norwegian.

De har åbnet lavprisruter fra Barcelona.



Også Air France og Lufthansa planlægger at sænke priserne. De første rejser med Norwegians nye lavprisruter flyver i juni i år.