Norsk oliefest afløses af tømmermænd

Det er pludselig blevet hårde tider i Norge, hvor de faldende priser på olie rammer hårdt. Nu er der udsigt til lavere lønstigninger end før og stigende arbejdsløshed, men nogen krise er der endnu ikke udsigt til, lyder vurderingen fra økonomer.

Norge producerer to millioner tønder råolie om dagen, hvilket er tæt på at være ti gange mere end den danske produktion. Så det rammer hårdt og direkte ind på tegnebogen, når olien nærmest som et lyn fra en klar himmel rasler ned med 60 procent i pris på kun et halvt år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tom Ingvardsen/Mærsk Olie og Ga

Det stenrige fjeld- og olieland Norge, der har en velstand per indbygger hele 50 procent over dansk niveau, står foran en hård opbremsning efter en tiårig lang økonomisk glansperiode. En oliefest, som har forgyldt det store fjeldland på enestående vis og sat skub i et forbrugsboom uden sidestykke i historien, er på overraskende kort tid afløst af hårde tømmermænd.

Det er så meget som en femtedel af bruttonationalproduktet i Norge, der kommer fra de store forekomster af olie og naturgas i Nordsøen. Norge producerer to millioner tønder råolie om dagen, hvilket er tæt på at være ti gange mere end den danske produktion. Så det rammer hårdt og direkte ind på tegnebogen, når olien nærmest som et lyn fra en klar himmel rasler ned med 60 procent i pris på kun et halvt år.

»Væksten vil blive lavere, arbejdsløsheden stige, og lønningerne vokse mindre som følge af det store prisfald på olie. Men en egentlig krise eller depression er der ikke umiddelbart udsigt til,« siger Erik Bruce, der er økonom hos storbanken Nordea i Oslo.

Det sandsynligste lige nu er en vækst i norsk økonomi på 1,5 procent i år, efter tallet var over to procent sidste år. Det er fortsat ganske pænt, hvis det sammenlignes med Danmark og andre europæiske lande, hvor selv én procent er noget, som vil vække glæde. Så nogen norsk recession eller depression er næppe lige om hjørnet.

»Når det ikke går værre, så skyldes det, at den norske krone er faldet på ganske betydelig vis. Det gavner den norske eksport. Norges Bank har også sat renten ned, og vi tror, der kommer to rentesænkninger mere. Det stimulerer boligmarkedet og forbruget i Norge, når renten er så lav,« siger Erik Bruce.

Boligfesten fortsætter

Boligpriserne er steget med hele otte procent det sidste år, og dermed fortsætter den norske boligfest med at buldre af sted med stor fart. Det gør mange rigere, øger forbruget og støtter dermed hele økonomien.

Den svage norske krone vil også lokke flere turister til Norge, og få flere nordmænd til at holde ferie hjemme på de norske skiløjper eller fjeldtoppe, hvilket er med til at skabe aktivitet.

»Det mest bekymrende er, hvis folk begynder at blive nervøse for fremtiden. Det kan ske nu, hvor ledigheden sandsynligvis begynder at stige, og lønningerne vil vokse mindre end før,« siger Erik Bruce.

Fortsat er det dog sandsynligt, at lønningerne i år vil stige med 2,5 til tre procent, hvilket er pænt mere end inflationen og også mere end i de fleste andre lande. Men dog mindre end den fremgang på over fire procent, der er set i en del år. Også arbejdsløsheden i Norge er på vej op, efter den har ligget under fire procent flere år i træk. Den norske finansminister Siv Jensen har da også betegnet den faldende norske krone som »en stødpude,« der beskytter Europas største olieeksportør mod ulykke udefra.

»En endnu svagere valuta og endnu lavere rente vil blive det første forsvar af norsk økonomi, før regeringen begynder at overveje andre tiltag,« sagde Siv Jensen i en tale i Oslo torsdag.

»Men vi er nødt til at rette fokus mere mod, hvordan vi får skabt en ny vækst i norsk økonomi. Især fordi nye investeringer på olieområdet vil falde. Det har vi vidst i lang tid, at de ville,« sagde Siv Jensen. Statsminister Erna Solberg har også for nylig sagt, at regeringen er »på vagt« og kan reagere »meget hurtigt,« hvis prisen på olie bliver ved med at falde, og norske økonomi skulle tage yderligere skade.

Finanspolitik klar til brug

Den norske regering har allerede i år planer om at bruge en rekordstor andel af landets olieindtægter på at støtte økonomien. Det er så meget som 6,4 procent af BNP, der bliver brugt af olieindtægterne. Men den andel kan godt komme endnu højere op, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Den norske centralbankchef Öystein Olsen har sagt, at der er et pres for at lempe den norske pengepolitik, så længe olieprisen er under 70 dollar per tønde. Men olieprisen har nu i flere dage ligget under 50 dollar per tønde. Norges Bank satte renten ned til 1,25 procent i december, og de finansielle markeder venter to nye rentesænkninger i år, så renten kommer ned på 0,75 procent.

De fleste venter dog, at olieprisen i løbet af nogen tid vender tilbage til mindst 70 til 80 dollar per tønde. Det vil ske i takt med, at de lave priser får forbruget til at stige og produktionen til at falde. Priser over 100 dollar per tønde anser de fleste for usandsynlige på kort sigt og inden for de næste par år.

Men olie og råvarer har overrasket stort de senere år og vist sig stort set umulige at spå om.

Flere af de store norske olieselskaber, blandt andet Statoil, har skåret tusindvis af job væk som følge af olieprisens nedtur.