Formueskatten er blevet et varmt emne i Norge, efter at det norske landrendsikon Bjørn Dæhli har sagt sin uforbeholdne mening, om at skulle beskattes af den formue, han har optjent efter, at han forlod skiløjperne for at kaste sig over en karriere som erhvervsmand.
Under et frokostmøde arrangeret af en norsk tænketank torsdag tog den 49-årige Dæhli bladet fra munden, og kaldte ifølge vg.no, overgangen fra skisport, hvor succes blev belønnet med medaljer og statuer, og hvor idrætsudøverne fik sælrige skattefordele, til erhvervslivet, hvor gode resultater og initiativ straffes, for »brutal«.
»Hvis din virksomhed begynder at få en værdi, så får du formueskatten som en medalje om halsen,« lød det fra manden, der over ni år vandt otte OL- og ni VM-guldmedaljer, og kan bryste sig af at være den idrætsudøver ved OL, der har vundet fleste guldmedaljer og medaljer i det hele taget.
»Det er uforståeligt for mig, at jeg må stå op om morgenen og vide, at jeg skal betale 10.000 kr. den dag i formueskat,« tilføjede Dæhli ifølge vg.no.
Dæhli indstillede sin karriere som elitesportsudøver i 2001, og har siden tjent en formue på sit eget tøjmærke og på succesfulde ejendomsinvesteringer.
Ifølge de offentlige skattelister i Norge havde han i 2015 en formue på 345 mio. norske kroner, nul kroner i indtægt og betalte en ejendomsskat på cirka tre mio. norske kroner. For at betale de tre mio. kr., må Bjørn Dæhli hvert år trække seks mio. kr. ud af sin virksomhed, fortalte han til mødet.
Ifølge vg.no findes der omkring 1.200 normænd med en formue på over 100 mio. norske kroner.
