Norge vil sænke skatten

Norge, står foran en periode med lidt lavere vækst. Men den nye regering, der sandsynligvis har den 52-årige Erna Solberg i spidsen, vil forsøge at sætte mere skub i økonomien med lavere skatter og investeringer i vækstfremmende infrastruktur.

Erna Solberg fra partiet Høyre, som ventes at blive Norges nye stastminister, vil efter al sandsynlighed starte et større udsalg af statens mange aktieposter i private selskaber. Det er blandt andet ejerandelen af Statoil, der bør sænkes. Det vil sende milliarder af norske kroner ned i den i forvejen bugnende oliefond. Foto: Aleksander Andersen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En penge- og forbrugsfest uden sidestykke udspiller sig – fortsat – i Norge, der oplever det ene guldår efter det andet, hvor de norske tegnebøger fedes op på ganske grundig vis.

Lønningerne og det private forbrug vokser med en sådan ekspresfart, at mange nordmænd nu har både villa, fjeldhytte, bil og båd. Men måske står det stenrige olie- og klippeland foran lidt mere barske tider, hvor væksten tager af.

Erna Solberg fra partiet Høyre, som ventes at blive Norges nye statsminister, står i hvert fald foran en form for økonomisk modvind, der ser ud til at tage til. Den består både af aftagende investeringer i oliebranchen, efter flere års skyhøje niveauer, boligpriser, som måske begynder at falde, og lidt mere tilbageholdende forbrugere, som har gældsat sig hårdt de senere år.

Erna Solberg er dog klar med en større plan, som skal jage alle disse dårligdomme væk og sætte skub i væksten.

»Den består både af lavere skatter og større investeringer i infrastruktur,« siger Anna Råman, der er ekspert i norsk og svensk økonomi hos Nykredit.

»Men det er formentlig først noget, som vil få virkning fra 2015. Samtidig ventes den nye regering at gå meget forsigtigt frem,« siger Erik Bruse, som er chefanalytiker hos Nordea i Oslo.

Lettelse af skatter og øget infrastruktur

Endnu er det også usikkert, om Høyre kan samle flertal for alle sine planlagte ændringer i den økonomiske politik. Men de vil arbejde på at lette en række skatter og øge investeringerne i infrastruktur, som skaber vækst.

Det er tæt ved 25 milliarder norske kroner, som Erna Solberg i valgkampen har lovet at bruge på lavere skatter. De skal blandt andet gå til at sænke skatten på lave og almindelige indtægter og hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat. Der er også planer om at indføre et tidsbegrænset jobfradrag til alle, som kommer i arbejde, sådan at det bliver økonomisk mere interessant at gå fra offentlig hjælp til et job.

Der er også planer om at hæve frikortet, sådan at den nedre grænse for, hvornår der skal betales skat, sættes op.

Samtidig vil Erna Solberg også så godt som afskaffe den norske formueskat. Det skal ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales formueskat fra i dag 870.000 kroner til et sted mellem 20 og 25 millioner kroner. Samtidig skal satsen for formueskat sænkes fra 1,1 til 0,5 procent. Det vil betyde, at 99 procent af de nordmænd, som i dag betaler formueskat, slipper fremover. Afgiften på arv vil Høyre også afskaffe.

Erna Solberg vil også have mere klare regler for, hvordan de store olierigdomme fases ind i norsk økonomi. Det skal ske ved at øremærke oliepengene til investeringer i infrastruktur, forskning og uddannelse samt vækstfremmende skattelettelser.

Norge har en regel om, at højst fire procent af afkastet fra den norske oliefond skal indgå i det norske statsbudget og det har Jens Stoltenberg-regeringen ikke opfyldt helt.

»Derfor har den nye norske regering et vist spillerum for at stimulere norsk økonomi. Men trods dette tror vi på en lidt lavere vækst fremover på et par procent årligt i Fastlandsnorge,« siger Anna Råman.

Lavere ventede vækst

Erik Bruse venter også en vækst på to procent i år.

To procent i årlig vækst lyder som lidt af en drøm for Danmark, der kæmper med en meget lav vækst nu for femte år i træk. Men Norge er bedre vant. De havde sidste år en vækst på 3,4 procent, og før finanskrisen blussede op, var de årlige vækstrater på både fire og fem procent flere år i træk.

Den lavere ventede vækst skyldes, at boligfesten i Norge sandsynligvis er ved at klinge af. Årsagen er, at priserne gennem flere år er steget så meget, at Den Internationale Valutafond (IMF) for nyligt har skønnet, at de norske boligpriser kan være overvurderet med så meget som 40 procent.

Men den norske regering har også strammet reglerne for at optage boliglån, så man nu »kun« kan få boliglån med lav rente op til 85 procent af boligens handelspris. Samtidig er bankerne blevet pålagt en række nye kapitalkrav, som har ført til højere priser og en strammere kreditpolitik, præcis som det også er set herhjemme.

Den store norske olieindustri ventes også at skrue lidt ned for sine investeringer de kommende år, efter de har været rekordhøje flere år i træk.

Meget afhænger dog af, hvordan oliepriserne udvikler sig, og den er så godt som umulig at spå om. Men falder prisen på olie, kan nedgangen i de norske olieinvesteringer blive ganske betydelig og svække norsk økonomi.

Set ikke bare fra Danmark, men fra det meste af kloden, er den norske økonomi dog fortsat intet mindre end imponerende. Deres samlede velstand er oppe på tæt ved 2.600 milliarder danske kroner, ved den aktuelle valutakurs, hvor en norsk krone koster 0,93 danske kroner. Det betyder, at den norske rigdom er op mod 40 procent større end herhjemme.

Men Norge har 700.000 færre indbyggere end Danmark, hvorfor velstanden per indbygger i Norge er voldsomme 55 procent større end herhjemme, selv når der tages højde for forskelle i købekraft.

Danskerne er med andre ord rene fattigrøve i sammenligning med de stenrige nordmænd. »Olie og gas fra Nordsøen udgør hele forskellen,« siges det så ofte af danskere, som har svært ved at acceptere det danske efterslæb, som bare vokser og vokser.

Meget lav ledighed

Men Fastlandsnorge, hvor indtægter fra olie og gas ikke regnes med, er også et godt stykke over det danske niveau. Det har et BNP på 2.100 milliarder kroner, eller fem procent mere end Danmark kan prale af ved den aktuelle valutakurs.

Det er tilmed sådan, at Danmark har 200.000 flere i arbejde end Norge. Så selv om flere knokler løs i Danmark, og også har en længere ugentlig arbejdstid, er vi ikke i stand til at slå Norge i rigdom, selv når der ses helt bort fra Nordsøens rigdomme.

Norge kan også prale af lav ledighed. Faktisk er manglen på arbejdskraft i Norge så stor, at de i stor stil suger folk med gode uddannelser til sig fra andre lande.

»Men arbejdsløsheden kan godt stige lidt i år,« lyder det fra Erik Bruce.