Norge søsætter stor skattereform

Norge er ved at vedtage en større skattereform, som sænker skatten på almindelige indkomster, reducerer selskabsskatten og formueskatten, men om også indeholder højere skatter og afgifter på andre områder.

Foto: Jens Nørgaard Larsen

Norge vil sænke skatten på almindelige indkomster med så meget som 13,7 milliarder kroner over to år. Regeringen vil også sænke selskabsskatten fra 27 til 25 procent til næste år og lette formueskatten. Frem mod 2018 er det tilmed planen at trappe selskabsskatten yderligere ned til bare 22 procent, så den kommer ned på det danske niveau, som vil være gældende fra og med næste år. Den danske selskabsskat er i år på 23,5 procent, men skal efter planen falde til 22 procent til næste år.

Det er sammen med et nyt budget for 2016, at den norske regering har præsenteret et forslag til en større skattereform, som også indeholder mange andre elementer. Det er eksempelvis en stigning i momsen fra otte til ti procent på rejser, hotelovernatninger og biografbesøg, en stigning i TV-licensen på 78,50 kroner til 2.835 kroner, højere afgifter på vin, samt større brugerbetaling for besøg hos læge og psykolog – for blot at nævne noget.

Skatten på formuer foreslås samtidig sænket fra 0,85 procent til 0,8 procent. Samtidig øges bundfradraget for formueskatten fra 1,2 til 1,4 millioner norske kroner per skatteyder.

Rige rammes

Finansminister Siv Jensen fra Fremskridtspartiet siger, at de rigeste kommer til at betale mere i skat, mens alle andre slipper lidt billigere. Den højere skat på de største indkomster skyldes især, at værdien af en række fradrag, der kan bringe skatten ned, reduceres. For samlet set vil de norske marginalskatter falde en lille smule for alle, hvis skattereformen vedtages i sin nuværende form.

Ifølge beregninger fra den norske regering slipper alle med tæt ved 1.000 kroner årligt i skat. Det er kun personer med meget store indkomster over to millioner norske kroner om året, der får en højere skat.

Den norske regering vil erstatte den nuværende topskat med en såkaldt »trinskat,« der stiger gradvist med stigende indkomst. Den nye skat betyder, at der skal betales 34,8 procent i skat af den sidst tjente kroner for indkomster mellem 224.900 og 565.400 kroner og 43,8 procent på indkomster mellem 565.400 og 909.500 kroner. Indkomster over 909.500 norske kroner om året rammes af den højeste skat på 13,6 procent, så den samlede marginalskat bliver på 46,8 procent. Det er dog fortsat lidt mindre end før, og betydeligt mindre end herhjemme, hvor man allerede rammes af den danske topskat på 15 procent, hvis man tjener mere end 449.100 kroner efter arbejdsmarkedsbidraget et trukket fra. Det bringer den danske marginalskat op på 56,5 procent, hvis der også betales kirkeskat.

Løfter fra Lars Løkke

»De norske skattesatser er dog uden de arbejdsmarkedsafgifter, som normalt regnes med. Tages de med, så er den øverste norske marginalskat tæt på 53 procent. Det er mindre end herhjemme. Men hvis Lars Løkke Rasmussen (V) holder, hvad han har lovet, og sænker den danske topstat med fem procentpoint, så vil den danske topskat falde til 51,5 procent, hvilket vil være lidt under det norsk niveau,« siger Mads Lundby Hansen, der er cheføkonomi hos tænketanken Cepos.

Makroøkonom Kim Blindbæk fra Sydbank siger, at den norske regering i år bruger 168 milliarder norske kroner af de store olieindtægter på statens budget. Til næste år stiger det tal til 194 milliarder norske kroner, hvilket svarer til 2,8 procent af den tæt ved 7.000 milliarder kroner store oliefond.

»Regeringen har dog lov til at bruge fire procent af oliepengene om året. Så de har fortsat et betydeligt råderum på op mod 86 milliarder kroner endnu, hvis det skulle blive nødvendigt,« siger Kim Blindbæk.

Herhjemme er der nærmest udbrudt vild krig om, der er et råderum på et par milliarder eller der omkring på næste års finanslov. Fagbevægelsen er nærmest gået til angreb på finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og anklager ham for at skjule et råderum på nogle ganske få milliarder kroner, som de ønsker formøblet med det samme.

Men i Norge er det lidt andre summer, der er i spil. Den norske regering kan således futte næsten 86 milliarder kroner af, hvis det bliver nødvendigt, fordi den norske økonomi er presset ned i fart af de lave priser på olie og gas.