Nordsø-milliarder skal bruges til forskning

Regeringen skal gennem hårde forhandlinger med partierne bag Nordsøaftalen for at få grønt lys til forskningsfond.

Regeringens beslutning om at oprette en storstilet forskningsfond med en formue på 16 milliarder kroner, der skal sætte skub i den højteknologiske udvikling, får en afventende modtagelse på Christiansborg.

Aftalen opererer med, at statens overskud fra olieproduktionen i Nordsøen de kommende otte år skal lægges over i fonden, der får navnet »Nordsøfonden for Højteknologisk Udvikling«. Fondens afkast skal derefter anvendes til at støtte forsknings- og udviklingsprojekter inden for højteknologiske områder som bioteknologi, nanoteknologi og informationsteknologi.

»Vi vil investere målrettet i grundlaget for morgendagens konkurrencedygtige virksomheder og attraktive jobs for at sikre vækst, velfærd og velstand i det danske samfund også efter 2010,« forklarer videnskabsminister Helge Sander (V), der forudser gevinster for både patienter, forbrugere og miljøet.

»Med bioteknologi skræddersyr vi behandlingen til den enkelte, så bivirkningerne bliver mikroskopiske. Med så godt som usynlige høreapparater minimerer vi sociale handicap. Og vi kan få stadig mere miljøvenligt jordbrug, mindre forurenende biler osv. gennem intensiv forskning,« siger Helge Sander.

Inden fonden kan se dagens lys, skal regeringen dog først have tilsagn fra de øvrige partier bag Nordsøaftalen - Dansk Folkeparti, de Radikale og Kristendemokraterne. I regeringens aftale med A.P. Møller Mærsk er det forudsat, at statens provenu fra Nordsøen skal bruges til at afdrage på statsgælden. Derfor undrer det Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, at regeringen nu pludselig vil bruge overskuddet på forskning.

»Jeg mener, vi skal være meget varsomme med at afvige fra aftalen. Grunden til, at gælden skal afvikles i den takt, der er foreslået i 2010-planen, er jo at skaffe råderum til uændret offentlig service, blandt andet på ældreområdet. Man kan bruge 16 milliarder kroner på forskning, som er et godt formål, men hvis det betyder, at man bliver nødt til at skære ned i velfærdssamfundet og forstærker diskussionen om, at vi ikke har råd til efterløn, så er den gal,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviser dog, at det går ud over den gældsafvikling, som regeringen har foudsat i sin økonomiske fremskrivning, hvis Nordsøpengene bruges til at fylde forskningsfonden op. I 2010-planen er der nemlig ikke indregnet de ekstraindtægter fra olieudvindingen, som den nye aftale med A.P. Møller Mærsk giver staten, understreger han.

Både de Radikale og Kristendemokraterne er umiddelbart positive over for at bruge Nordsøpengene på forskning, men begge partier kræver, at også grundforskningen skal tilgodeses.

Ellers salg
Lykkes det ikke regeringen at samle forligspartierne, så er både Anders Fogh Rasmussen og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) indstillet på at finde pengene til fonden ved at sælge de statslige selskaber DONG, Københavns Lufthavne og Post Danmark.

»Der er så meget potentiale i salg af statslige aktiver, at vi kan tage pengene der. Der er rigelig kapacitet til at fylde fonden op,« siger Bendt Bendtsen.

Socialdemokraterne, der ikke er med i Nordsøaftalen, vil ikke blive indbudt til de politiske drøftelser om, hvordan fonden i praksis skal skrues sammen, herunder sammensætningen af bestyrelsen. Partiets forskningsordfører, Lene Jensen, anerkender dog, at sigtet med fonden er rigtigt - men det er ikke nok, fastslår hun.

»Det er en rigtig tankegang at bruge store ekstraindtægter til forskning. Fremtidens velfærdssamfund skal ikke sikres ved nedskæringer, men ved investeringer i netop forskning og udvikling. Jeg mener dog, det er lidt gammeldags at se natur- og teknikområdet isoleret fra f.eks. design, markedsføring og kulturforståelse - og i øvrigt er det meget vigtigt, at også grundforskningen tilgodeses,« siger hun.

Samtidig advarer Lene Jensen mod, at folk falder i svime over regeringens initiativ. Hun henviser til, at det som udgangspunkt kun er renteafkastet af de 16 milliarder kroner, som skal gå til forskningen. Men et afkast på fem procent svarer det til, at forskningen får et årligt løft på 800 millioner kroner, når fonden er fuldt udbygget i 2013-14, påpeger Lene Jensen. Dermed vil Danmark stadig kun bruge 0,75 procent af BNP på forskning, hvilket er en kvart procent under den såkaldte Barcelona-målsætning, som er EUs mål for medlemslandenes offentlige forskningsindsats.