Nokia slår Ericsson med flere længder

Med en dags mellemrum har to af verdens største producenter af mobiltelefoner, finske Nokia og svenske Ericsson, præsenteret kvartalsregnskaber med en forskel i resultat på godt 16 milliarder kroner.

Nokia præsterede i fjerde kvartal i 2001 et overskud på 12,1 milliarder kroner, mens Ericsson fredag præsenterede et kvartalsregnskab, der viste et underskud på 4 milliarder kroner, hvoraf omkring halvdelen er tab i Latinamerika.

I bund og grund er det de samme produkter, de to virksomheder sælger, men det går bare bedre for Nokia. Årsresultatet sætter forskellen i skarpt relief, idet Nokia tjente omkring 40 milliarder kroner, mens den svenske konkurrent fik et negativt resultat på 24 milliarder kroner.

Ericssonaktierne dykkede straks et par point, men også nokiaaktierne faldt lidt på børsen. Telekommunikationsmarkedet er meget nervøst.

Ericssons administrerende direktør, Kurt Hellström, ville ikke have gjort så mange ting meget anderledes, hvis han havde haft mulighed for det. På et pressemøde fredag påpegede Hellström, at 2001 havde været et "rædselsår", og at de første måneder i 2002 ikke ville blive meget bedre. Det var ikke de ord, som et nervøst aktiemarked og nervøse ansatte ønskede at høre. De håbede på beroligende ord om lyset for enden af tunnelen.

- Regnskabsresultatet afspejler det værste år i telekoms historie, og at vi på kort sigt ikke er ude af den dal endnu, siger Ericssonchefen Kurt Hellström till nyhedsbureauet TT.

Hellström har heller ikke de store forhåbninger om en hurtig ændring i den svage efterspørgsel. De teleoperatører, som er i stand til at købe Ericssons hovedprodukt, mobilsystemer, er stadig hårdt presset af en svag international konjunktur, specielt operatørerne i Europa.

Ericsson er desuden mere aktiv end konkurrenterne i krisens Argentina. En satsning, som i øjeblikket er blevet en bekostelig affære. Når Ericsson sælger mobilsystemer indgår der ofte lån til operatøren i handelen. Penge, der nu kan blive vanskelige at få tilbage. Hellström står fast på sin vurdering, at også 2002 bliver et svagt år.

Ericssons chef mener, at selv om markedet vil opleve et fald på 10 procent, så regner han med, at Ericsson vil blive lønsomt i løbet af året. Men Ericssons ledelse gør det også klart, at man er klar til at fortsætte fjolårets brutale nedskæringer, hvis ikke udviklingen i begyndelsen af 2002 bliver til gunst for virksomheden.

Det positive er, at der ikke synes at være nogen tendenser til afmatning i Kina, som er Ericssons største marked. Kinahandelen har ikke oplevet den samme afmatning på trods af højlydte advarsler fra aktieanalytikere i den seneste tid.

Ericsson har sammen med Sony etableret et nyt selskab, som producerer mobiltelefoner i den dyrere prisende, men i regnskabsrapporten skriver Ericsson intet om markedsandele, hvilket antyder, at Sony Ericsson har tabt yderligere markedsandele til det verdensførende Nokia.

Mange spørger sig, hvordan det kan være, at Nokia klarer sig så meget bedre end de øvrige konkurrenter. Det helt enkle svar er, at Nokias nye ledelse for godt 10 år siden satsede på det digitale GSM-system, mens andre med Ericsson i front fortsat udviklede på det analoge NMT-system.

Det bragte Nokia helt i front i udviklingen af de digitale telefonsystemer, og der befinder virksomheden sig stadig. Dertil kan lægges dygtig markedsføring og et design, som er faldet i forbrugernes smag.

Når de tre giganter på verdens telekommmunikationsmarked nu har offentliggjort deres årsregnskaber, står finske Nokia endnu en gang som den ubestridte vinder, faktisk den eneste vinder i superligaen. En fortjeneste på 40 millliarder kronor i et kriseår er vanskeligt at hamle op med. Amerikanska Motorola kom ud med et kæmpemæssigt minus men håber ligesom Ericsson på at kunne præstere et overskud i år.

/ritzau/