Nørby-udvalgets ideer matcher EUs

Det seneste udkast til spilleregler om god selskabsledelse flugter godt med initiativerne i EU. Det bliver sværere og sværere ikke konkret at forholde sig til corporate governance.

Læs mere
Fold sammen
Selv om der fra Nørby-udvalgets side er blødt op på flere områder i de nye krav til god selskabsledelse - corporate governance - falder det i god tråd med tankerne og initiativerne i EU-regi.

Det siger professor, dr.jur. Jan Schans Christensen fra Københavns Universitet. Han er medlem af en ekspertgruppe i EU, som rådgiver Kommissionen om selskabs- og ledelsesforhold.

»Jeg synes, at intentionerne og indholdet i den nye Nørby-rapport fint flugter med, hvad der sker i EU. Netop fordi man fra EUs side lægger op til, at man ikke vil gå ind og diktere, hvad der skal stå i de nationale kodeks. Det må suverænt være op til de enkelte landes kodemagere. Derimod siger EU, at hvis der er et kodeks, så skal virksomhederne aktivt forholde sig til det« - altså enten følge reglerne eller forklare hvorfor, man ikke gør.

Fornuftig opblødning
Dermed vil Fondsbørsens bestyrelse have et vægtigt argument med i tasken, hvis eller når de senere i år efter al sandsynlighed vedtager det udkast, som Nørby-udvalget fremlagde mandag.

»Jeg tror, at man skal gøre sig klart, at dette »comply or explain«-princip kommer før eller siden, og derfor er det meget fornuftigt, at Nørby-udvalget har blødt op på områder som f.eks. aldersbegrænsning og andre ting,« siger Schans Christensen.

Ekspertgruppen vil altså ikke gennemtrumfe strikse EU-regler, som efterfølgende skal trækkes ned over hovedet på de enkelte medlemslande. »Vi foretrækker nationale kodeks, der er tæt på de miljøer, som de skal fungere i. Kodeks for best practice i alle EU-landene og hele verden for den sags skyld giver således ikke nogen mening.«

»Derimod er gennemsigtighed meget, meget væsentligt. Har et land således et kodeks, er det altså vigtigt for investorerne, om den enkelte virksomhed følger dette kodeks eller ej. Virksomhederne skal altså forholde sig til det.«

Kan man nøjes med tre linier i årsregnskabet?

»Vi er slet ikke gået så langt ned i detaljerne. Længden er ikke afgørende. Det kan godt være meget kort. Følges dette »comply or explain«-princip, vil det være op til de nationale børser at få udmøntet, hvor meget eller hvor lidt der skal beskrives.«

Jan Schans Christensen siger, at EU og de enkelte lande arbejder på hver sit niveau. EU vil konkret kun gå ind på principielle områder som eksempelvis aktiebaserede optionsprogrammer til ledelsen og forlange, at aktionærerne kommer på banen og konkret tager stilling til et sådant forslag, før det vedtages.

Forskelle i tilgangen
Der er endnu ikke håndfaste beviser for, at virksomheder, der slavisk følger nedfældede corporate governance-regler, også får en højere aktiekurs. Derimod er der en række store, institutionelle investorer, der siger, at de er parate til at betale lidt mere for aktier i selskaber, som meget klart tager stilling til reglerne.

Jan Schans Christensen mener ikke, at A.P. Møllers negligering af corporate governance-debatten nødvendigvis er skadelig for processen.

»Det bidrag må jo indgå i debatten. Det her er en proces. Og så skal man huske, at meget af det, som de gør i A.P. Møller, netop er udtryk for god selskabsledelse. Virksomhederne har en meget forskellig tilgang til corporate governance, og sådan skal det forsat være.«