Nobelpris-vindere i økonomi hædres for at skubbe vores grænser for viden

Lægevidenskaben har en effektiv metode at afgøre årsagssammenhænge på – for eksempel mellem et præparat og en sygdomsbekæmpende effekt. Men tre Nobelpris-vindere har påvist, at naturlige eksperimenter også kan bruges inden for økonomien.

 
Et amerikansk forsker team har vundet nobelprisen i økonomi. Video: Ritzau/Scanpix. Redigering: Emma M. Christensen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var længe god latin, at økonomi ikke som naturvidenskab kan betjene sig af eksperimenter. Sådan er det bare ikke længere.

Det er årets Nobelpris i økonomi en understregning af. Den går til David Card, Joshua Angrist og Guido Imbens fra henholdsvis Berkeley, MIT og Stanford. Amerikanske universiteter dominerer stadig den økonomiske forskning.

I 2002 fik Vernon Smith Nobelprisen for at have grundlagt eksperimentaløkonomi og påvist, hvordan man kan designe eksperimentelle situationer. Smith viste blandt andet, hvordan folk hurtigt lærer at agere på et marked, selv når de er lykkeligt uvidende om økonomisk teori.

I 2019 fik Esther Duflo, Abhijit Banerjee og Michael Kremer prisen for eksperimenter designet til at finde de mest effektive metoder til fattigdomsbekæmpelse. Som i lægevidenskaben lader de tilfældet afgøre, hvem der udsættes for en »behandling« (for eksempel uddannelse), og ser på forskellen mellem behandlede og ubehandlede.

Skævt skatteforslag

Ofte tillader forholdene dog ikke at designe kontrollerede eksperimenter i økonomi. For nogle år siden blev der for eksempel rystet på hovedet af en folketingskandidat, der foreslog at sætte marginalskatten ned for fynboer for at se, om de vil ville arbejde mere. Ideen var såmænd god nok, men var næppe blevet accepteret i praksis.

Der er – heldigvis – grænser for, hvor arbitrære politiske beslutninger må være. Derimod udsætter »naturen« os ofte for eksperimenter: Altså situationer, hvor ellers nogenlunde ens grupper havner i to forskellige situationer. For eksempel kan skatteydere, som efter en skattereform havner lige under og over grænsen for at betale topskat, sammenlignes for at afgøre, hvor stor rolle marginalskatten spiller. Rent faktisk har vi nu en pæn del af vores viden om sammenhængen mellem skat og arbejdsudbud fra netop sådanne kilder.

Metoden kaldes for »naturlige eksperimenter« og har bredt sig kraftigt siden 1990erne, hvor årets tre Nobelpris-tagere foretog en række banebrydende studier. Card har især anvendt den inden for arbejdsmarkedsforskning, hvor han (og nu afdøde Alan Krueger) blandt andet så på effekten på indkomst af uddannelse, på beskæftigelsen af højere minimumsløn og på beskæftigelse og løn af immigration.

Det naturlige eksperiment for det sidste var den cubanske diktator Fidel Castros pludselige beslutning i 1980 om at lade et stort antal cubanere få lov til at emigrere, hvoraf mange endte i Miami. Card sammenlignede Miami med fire andre byer uden samme tilstrømning og kunne i øvrigt vise, at det hverken sænkede lønningerne eller beskæftigelsen for dem, der boede i Miami i forvejen.

Styrken ved denne metode frem for blandt andet at se på, hvordan beskæftigelse og løn bevægede sig over tid, er, at det sidste kan have mange årsager, som er svære at udpege.

Et helt aktuelt eksempel på nytten af naturlige eksperimenter er diskussionen om effekten på smittespredning af nedlukning under coronapandemien. Det er ikke svært at finde eksempler på, at smitten faldt efter nedlukninger. Men var det på grund af dem, eller bare fordi folk selv passede mere på?

Man kunne selvfølgelig sammenligne lande med forskellige grader af nedlukning. Og en lang overgang var det også populært at sammenligne Danmark med Sverige, hvor der blev lukket mindre ned – og hvor i øvrigt forholdsmæssigt flere blev smittet og døde. Men også lande med hårdere nedlukning end Danmark havde mere smitte.

Midt i det hele opstod imidlertid et naturligt eksperiment, som forskerne Christian Bjørnskov og Kasper Planeta Kepp greb. Regeringen besluttede således at lukke enkelte kommuner i Nordjylland ekstraordinært ned, mens andre gik fri.

Kriteriet var ikke smitteudbredelsen hos mennesker, men om en mutation blev fundet i mink. Situationen lignede altså noget, der kunne have været bestemt af lodtrækning. Interessant nok fandt de to forskere ikke evidens for væsentlig effekt af selve nedlukningen.

Mere empiri i økonomisk videnskab

Økonomi er blevet en mere empirisk videnskab, selvom det generelt stadig er den teoretiske del af disciplinen, som løber med flest Nobelpriser. Og det er værd at notere sig nogle af de fortsatte empiriske begrænsninger.

Naturvidenskaben har en empirisk fordel, fordi dens eksperimenter lettere kan gentages under helt identiske betingelser. Hertil hører ikke alene, at naturlige eksperimenter dukker sjældnere op, men også, at der er mindre grund til at forvente, at menneskers adfærd er lige så kvantitativt stabil som de lovmæssigheder, der præger naturvidenskabens objekter.

Men årets innovative prismodtagere har helt klart skubbet grænserne for vores empiriske viden.