Nej tak til Big Brother i bankerne

Bankerne er - hårdt presset af politikerne - klar med eet stort forkromet, fælles hvidvaskregister. Men pas på, det er følsomt som bare pokker. Og den personlige frihed vil vi altså ikke give køb på.

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Jens Christian Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Teknikken er der. Ingen tvivl om det. Selvfølgelig kan bankerne nøje overvåge vores liv og færden samt dertilhørende transaktioner ned til mindste 50-øre. Og dermed også teknikken til at køre samtlige landets transaktioner sammen i ét stort mistænkeligt hvidvaskregister.

I sandhed et Big Brother-is-watching-you-samfund. Og selvfølgelig kan vi sætte så mange kameraer op overalt i offentligheden, at man pr. automatik får en bøde stukket i næsen, hvis man taber et stykke tyggegummipapir på fortovet. Og så videre.

Med Moder Stat her, der og allevegne. Men er det, hvad vi vil med vores samfund? Nej. Vil vi hvidvasken og andre kriminelle transaktioner til livs? Ja. Når det kommer til hvidvask, er kravet fra samfundet og politikerne til bankerne; gør noget og gør noget effektivt.

Det er så den opgave, finansen har taget på sig i regi af lobbyorganisationen FinansDanmark. Faktisk er det et af de vigtigste emner på bestyrelsesmødet i FinansDanmark på mandag, hvor et fælles hvidvaskregister er til behandling. Det er næppe hverken teknikken eller finansieringen, der bliver det største problem. Men derimod etikken, retssikkerheden og forsvarligheden i at køre så meget sammen.

Indrømmet, det er efterhånden svært at betragte mængden og omfanget af hvidvask samt andre kriminelle transaktioner som enkeltstående forhold. Normalt skal man være uhyre varsom med at lovgive ud fra enkeltsager. Men ja, bankerne, tilsynet og offentligheden har et problem, og det problem må løses.

En af initiativtagerne er Danske Banks midlertidige topchef Jesper Nielsen. Til erhvervsmediet InsideBusiness siger han: »Det er vigtigt med bedre greb om tingene (hvidvask mm.) både for samfundet og for os.« Forhåbentlig glemmer han ikke, at samfundet altså ikke alene er staten, men også mennesker af kød og blod og dermed særligt udsatte for overvågning og misbrug af overvågning.

Det giver mening, at bankerne øger indsatsen, arbejder i samme retning og med de samme ambitioner samt finder en model for at reducere hvidvask og anden svindel. Men drop tanken om, at al svindel og humbug kan udryddes. Det er naivt.

I alle åbne, demokratiske og borgerbeskyttede samfund, vil der findes kriminelle, der konstant udfordrer sikkerheden og også lykkes med at svindle sig til penge. Det kan vi ikke komme 100 procent til livs. I så fald skal der etableres så fintmasket et net, at det tager overhånd.

Point til bankerne for at tage hvidvaskhelvedet alvorligt og point for at komme med ideer. Men »handle with care«, I bevæger jer ind på et følsomt område, og politikerne må sørge for, at I ikke bevæger jer længere, end den personlige frihed tilsiger.

Her er, hvad vi ellers diskuterede på Business i denne uge:

Kan Jens Bjørn levere varen?

Fondsbørsens kæledægge DSV gjorde det. Topchefen Jens Bjørn lagde en spids over 30 mia. kr. for det schweiziske Panalpina. Så vidt så godt. Volumen er Gud i den branche.

Men hovsa, hvad er det for betingelser, der er knyttet til den handel? Sælgeren Ernest Göhner-fonden modtager ikke kontanter, men derimod aktier i DSV. Det giver en ejerandel til schweizerne på 11 procent og ret til at udpege et bestyrelsesmedlem.

Dermed er der indbygget en risiko for et sammenstød mellem Ernest Göhner-fonden og DSV, hvis der ikke er fuld enighed om eksempelvis den samkøring og integration, som den ser ud i Jens Bjørns hoved. Det bliver interessant følge.

Thi kendes for ret – alt for ofte

Av, så blev erhvervslivet ramt af endnu en lang fængselsdom. Dæk- og miljøspecialisten i Viborg, Bent A. Nielsen, blev idømt en hård straf på seks års fængsel for at have ført banker og investorer bag lyset. Dommen er anket.

Dermed lægger Bent A. Nielsen sig i et kedelig kølvand på typer som Riskær, Thorsen, Lars Nørholt, Stein Bagger, Britta Nielsen, som også har haft frygtelig svært ved at kende forskel på dit og mit. Og ja, det stiller uvægerligt spørgsmålet, om dansk erhvervsliv er et morads af disse typer.

Næppe. I heldigste fald er det beviset på, at dansk erhvervsliv altovervejende kører efter lovgivningen, og at de mange sager er udtryk for, at det er dumt at køre uden hænder på rattet i Danmark.

 

 

»Det er følsomt, politikerne må sørge for, at I ikke bevæger jer længere end den personlige frihed tilsiger.«