Nedturen starter 1. april...

Leder. De først forhøjede terminsregninger på afdragsfrie flexlån dumper ind i postkassen til påske. Og så begynder danskerne at blive forsigtige.

Forleden var vi fire forretningsfolk bænket omkring et veldækket bord efter et netværksmøde.

Samtalen faldt hurtigt på et emne, vi alle har en interesse i og mener at kunne forholde os til.

"Hvornår stopper opsvinget."

Vi ved, at cheføkonomerne rundt om i bankerne venter, at opsvinget varer ved en tid endnu, men lægfolk som os har større føling med, hvad der sker i samfundet. Det mener vi i hvert fald selv.

Efter et halv times diskussion og et par glas rødvin, blev vi nærmest enige om, at opsvinget stopper 1. april.

Virksomhedskonsulenten, der også er bestyrelsesformand i en række mindre virksomheder, var klarest i spyttet.

Mange af hans bekendte hører til i gruppen, der har taget lån på to eller tre millioner kr. i deres huse med fuld rentetilpasning og uden afdrag.

Lige nøjagtig for den gruppe stiger låneomkostningerne med omkring 40.000 kr. i 2007. Og første de gang de mærker det er netop, når terminsregningen fra kreditforeningen dumper ind til betaling den 31. marts.

Med en topskat på 65 procent skal du faktisk tjene næsten 10.000 kr. mere om måneden for at servicere den forhøjede ydelse, og det er en del, selvom du måske tjener en million om året.

Den type, der har taget de her lån, hører ikke til de forsigtige. De tror altid, at det nok skal gå, men de vil hurtigt mærke, at det gør det ikke.

Det første, der ryger er ferien, eller måske cafebesøget, eller den BMW, som de drømmer om.

Siden fortsætter nedturen som ringe i vandet og breder sig til hele samfundet, mente altså virksomhedskonsulenten.

Sidemanden, der er direktør for et distributionsselskab, var knapt så pessimistisk: "Hvad betyder en stigning fra 2,9 procent til 4,1 procent på et flexlån de fleste har meget at stå imod med, og ingen har udsigt til at blive ledige i en overskuelig fremtid", indvendte han.



It-konsulenten overfor mig var også relativt optimistisk. Dels fordi han ikke så nogen grund til at være andet, dels fordi netop konsulenter og deres ydelser er de første ofre, når konjunkturerne vender. Og lige nu havde han masser at lave.

Deres klummeskriver var sådan lige midt imellem.

Vi erhvervsjournalister lever jo blandt andet af at snakke med bank-økonomer Og vi hører på deres ræsonnementer.

Men vi har også tit oplevet, at de tager fejl.

I virkeligheden handler timingen for den forestående nedtur om psykologi.

Hvis vi selv begynder at blive forsigtige eller hører om andre, der bliver ramt, så reagerer vi alle sammen. Bare det, at vi snakker om, hvornår nedturen kommer, er et tegn på, at noget er galt.

Lige nu er forbrugertilliden sårbar. Nok er beskæftigelsen i top, men en international krise, der betyder højere oliepriser, kan være det lille nyk, der får stemningen til at vende.

Et er sikkert. Uanset, hvad ejendomsmæglere siger, har vi ikke set det vende endnu på boligmarkedet.

Kig jer omkring i nabolaget og læg mærke til, hvor længe til salg skiltene har stået i forhaverne. Så får I en fornemmelse af, at alt ikke er som det skal være. Vort nuværende op-sving er skævt. Det er i for høj grad baseret på lånefinansering af stigende ejendomsværdier. Den relle værdiskabelse er utilstrækkelig. Der skal en korrektion til, og den kommer snart.

Kære læsere: I tror mig ikke? Lad os nu se til 1. april.

Og så kan det jo i øvrigt være, at vi har en storkonflikt på arbejdsmarkedet til den tid!