Nationalbanken meddeler torsdag, at den hæver renten med 0,35 procentpoint, så den nu er på 2,1 procent.

Det sker, efter at Den Europæiske Centralbank (ECB) tidligere torsdag hævede sin ledende rente. Den blev dog hævet med 0,5 procentpoint til 2,5 procent.

Det er anden gang på kort tid, at Nationalbanken undlader at hæve renten lige så meget, som ECB gør.

- Det er ellers hovedreglen, at Nationalbanken skygger Den Europæiske Centralbanks rente. Men kronen er stærk i øjeblikket, og derfor har det været nødvendigt med et større rentespænd til Den Europæiske Centralbank, siger Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker hos Totalkredit, i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

Nationalbankens beslutning betyder ifølge analytikeren, at der bliver en øget renterabat til boligejere med F-kort-lån, der får ny rente hvert halve år, i forhold til hvis Nationalbanken blot skyggede ECB.

Renteforhøjelsen er ECB's svar på inflationen, der har været usædvanligt høj det seneste halve år.

Ved igen at gøre det dyrere at låne penge er det håbet, at forbrugernes efterspørgsel dæmpes, så prisstigningerne stilner af.

Cheføkonom i Dansk Industri Allan Sørensen påpeger dog, at de stigende renter presser både danskerne og de danske erhvervsdrivende.

- Det er blevet markant dyrere for både virksomheder og forbrugere at låne penge. Højere renter vil øge virksomhedernes renteudgifter med 10 milliarder kroner i 2023, siger Allan Sørensen i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

- De stigende renter har også sat gang i en stor konverteringsbølge. Mange boligejere har hjemtaget kursgevinster ved at udnytte den lave kurs på deres fastforrentede lån til at konvertere til lån med variabel rente.

ECB er centralbanken for de lande, der bruger euro. Det gør Danmark ikke, men renten smitter alligevel af herhjemme. Det skyldes, at Danmark fører fastkurspolitik over for euroen.

Derfor følger Nationalbanken også som regel efter ECB.

/ritzau/