Nævn endelig ikke ordet skat i Texas

.....Og undlad samtidig at fortælle, at skatten i Danmark er 50 procent.

Amerikanernes – og især texanernes – helligdom nr. 1 er bilen.  Foto: Bill Pugliano/AFP
Læs mere
Fold sammen

Der er to ting, der kan ophidse en ægte texaner. Skat og mexicanske grænseoverløbere.

Og jeg kan ikke helt afgøre, hvad der er værst. For jeg har lige været i Texas og deltaget i et par valgmøder i det republikanske parti. Sådanne meget små valgmøder med 20 tilhørere og én texansk politiker. Det var til gengæld en af de store drenge i den stolte stats »parlament«, nemlig senator John Carona, der allerede er begyndt på sin valgkamp et år før, at han skal genvælges. For at være på den sikre side.

Og her i den nordlige del af Texas er han til en række valgmøder. Berlingske Business er med, fordi Carona er en af de republikanere, der står fast på gamle republikanske, konservative dyder og ønsker mindre stat og færre skatter og mest mulig valgfrihed for vælgerne. Og så kan han ikke helt lide sit partis Tea Party-folk, selv om han taler pænt om dem, fordi man jo nødigt skal lægge sig ud med partiets absolutte højrefløj, der står stærkt i store dele af Texas.

Carona går bestemt ind for nulskat, som tilfældet er i staten Texas for personlig indkomst. Til gengæld er staten brandbeskattet på en lang række områder – når man køber ind eller – som Carona må indrømme – når man tager texanernes største helligdom, bilen, og kører en tur. Så er der nu indført afgifter, hvis man kører bestemte ruter, og disse afgifter bare stiger og stiger.

Det frie valg undermineres

En række private selskaber har overtaget en del af statens Texas’ tunge byrde med at finansere veje og broer. Og disse firmaer skal selvfølgelig have deres penge ind igen og opkræver afgifter fra bilisterne. Og den del står meget godt mål med en republikansk tankegang. Man betaler for, hvad man bruger, men betaler ikke indkomstskat, fordi så betaler man for noget, man ikke bruger. Problemet er, som en af vælgerne fortæller Carona, at der bliver flere og flere af den slags veje med afgifter og færre og færre af de andre, og det harmonerer jo så ikke med republikanernes andet ønske – at der er valgfrihed. Altid en parallelvej ved siden af betalingsmotorvejen.

Som Carona udtrykker det, »er det et dilemma, fordi der skal være valgfrihed. Ellers udvikler systemet sig bare til endnu en skat, og det går ikke«, som han udtrykker det, mens forsamlingen nikker. Dog uden at komme en løsning nærmere. For afgifter – dem betaler man måske ikke med glæde – så dog uden at trække den berømte åndelige texanske seksløber, hvis man er utilfreds med betjeningen.

Betalingsveje i overhalingsbanen

Overalt i Texas ser man betalingsvejenes fredmarch i et desperat forsøg på at holde udgifterne nede. Infrastruktur er bare en af de helt store udgifter i en stat, der hader busser og offentlig transport, og hvor folk har mindst to biler i garagen. Med den afstand, der er i denne stat, og de få offentlige tog- og busforbindelser, der er, hvis man skal fra det ene sted til det næste, er der ikke noget at sige til, at man forlanger store veje. Og det er ottesporede motorveje, vi taler om, med vejbroer der går over hinanden i et virvar i op til ti-etagers højde, for at få alle indkørselsveje til at mødes på den rigtige måde. Så ja, der bruges penge på infrastruktur i Texas, og det koster penge.

For at aflede opmærksomheden fra det mest åbenlyse problem med afgifterne på vejene får min politiske følgesvend en god ide. Og det er at høre lidt om, hvordan det egentlig går med skattesystemet i Danmark. Han præsenterer mig og spørger så, hvad vi betaler i skat i Danmark. Jeg svarer cirka 50 procent, hvorefter hans texanske vælgere gyser. Da jeg så fortæller, at vi betaler 25 procent i moms, er de færdige og overhører, at danskerne betaler skat med glæde, fordi vi får meget for pengene.

Kom til Texas

Som en af vælgerne siger til mig – meget høfligt: »Var det ikke en ide at flytte permanent til Texas. Du kan arbejde i min virksomhed og få statsborgerskab hurtigt«.

For sådan er texanerne. Umådeligt gæstfrie, men med en overfølsomhed over for skatter. Mit eksempel giver Carona et pusterum, indtil han skifter emne til illegale indvandrere fra Mexico. Den er lettere at klare.

Men hvordan går det så i Texas med skattefritagelserne. Stadig flot, men de har olien. Det er det, der foreløbig giver Texas den ekspansion, staten har. Men selv i Texas er der begyndende ønsker om et mere afbalanceret skattesystem. Men som Carona siger: »Det bliver ikke til noget i min tid. Jeg vil aldrig stemme for indkomstskatter«.