Når valutaspekulanter skubber til verden

Med en mur af penge på vej ind i landet, mærker Nationalbanken nu det pres, som i sidste uge fik Schweiz til at slippe francen løs. I 1993 fik George Soros krammet på Storbritannien og i begyndelsen af 1970'erne var det alle fastkurssystemers moder, Bretton Woods, som bukkede under.

George Soros fotograferet i 1999 uder World Economic Forum i Davos, hvor han argumenterer for at sende »en mur af penge« mod Brasilien. seks år tidligere skrev han sig ind i historien som hovedmand bag opløsningen af den britiske fatskurspolitik.  Fold sammen
Læs mere
Foto: PATRICK AVIOLAT

Det kom som lyn fra en klar himmel torsdag, da Schweiz valgte at fjerne loftet, som tidligere har holdt schweizerfranc i kort snor over for euro.

Baggrunden var de massive pengestrømme, som har gjort det til hårdt arbejde at holde loftet på plads og udsigten til en endnu større bølge, når den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag løfter sløret for det fulde omfang og den konkrete udformning af de forestående, europæiske støtteopkøb.

Det er langt fra første gang, at et land blive skubbet, presset og oversvømmet med fremmed valuta i en sådan grad, at man har måttet opgive fastkurspolitikken.

Her følger nogle af de mest kendte:

1998: Rusland går statsbankerot, efter at man må opgive at holde rubelkursen kunstigt oppe. Det er den ellers blevet for at undgå uro i befolkningen i den ustabile og svage økonomiske periode efter Sovjetunionens opløsning.

1997: Den asiatiske valutakrise. Rammer Thailand først og Sydkorea hårdest, selvom økonomien er stærk og valutaen bundet til dollar. Spekulative angreb får investorerne til at flygte fra regionen med krise og usikkerhed til følge.

1992: Internationale investorer herunder, den siden meget kendte George Soros spekulerer mod blandt andet det britiske pund, og udløser sammenbruddet i den europæiske fastkurssamarbejde kaldet EMS. Både pundet, den italienske lire og den spanske pesetas devalueres.

1971: Bretton Woods-systemet bryder sammen, efter at USA må suspendere det faste bånd mellem dollaren og guldprisen. Fastkurssamarbejdet var ellers indført for at stabilisere markederne efter den dybe økonomiske krise i 1930'erne.