Når præsidenter må opgive deres Blackberry

Canadiske Blackberry er til salg, men det er svært at finde en køber til det selskab, hvis mobiltelefon engang var alle toppolitikere og direktørers foretrukne.

Foto: RON SACHS / POOL. USAs præsident Barack Obama var længe en flittig bruger af sin Blackberry, indtil sikkerhedstjenesten tog den fra ham. Angiveligt fordi den var for let at aflytte.
Læs mere
Fold sammen

WASHINGTON: Den canadiske mobiltelefonproducent Blackberry er på vej ned i et gigantisk tempo. I disse uger forsøger man at sælge mobiltelefonernes svar på Rolls-Royce til den højeste byder. Men det volder stadig problemer at finde den rigtige køber - i hvert fald til den pris, virksomheden sætter på sig selv. Mandag er det skæringsdatoen for budrunden, og hvem der vinder, vides i skrivende stund ikke.

Det er på mange måder en tragedie på linje med Nokia, vi oplever, for sjældent har et produkt som Blackberry haft tag i et elitært publikum som præsidenter og regeringschefer. Præsident Barack Obama har haft en, indtil sikkerhedstjenesten troppede op i Det Ovale Kontor og fratog ham den, fordi den angiveligt var for let at aflytte.

Det havde de rigeligt af erfaringer med, fordi den amerikanske overvågningstjeneste aflyttede den tyske kansler Angela Merkels Blackberry. Det var den, hun styrede hele Tyskland med uvidende om, at hun blev aflyttet. Og hvis man var noget helt særligt i USA og andre steder for den sags skyld, førte man sig frem med sin Blackberry. Der var prestige i at have en Blackberry, og især amerikanske topchefer var i besiddelse af den eftertragtede telefon, mens deres underordnede måtte nøjes med en iPhone.

Sådan er det ikke mere. Blackberry har mistet sit publikum og er sat til salg. Hvor denne mobiltelefon tidligere dækkede over halvdelen af det nordamerikanske marked, er andelen i dag nede på to procent. Hvor virksomhedens aktier tidligere lå på 140 dollar, er de nu lykkelige, hvis aktierne sælges til ni dollar. Et gigantisk efterslæb, som selvfølgelig skyldes, at man ikke i tide opdagede det marked, der er for smartphones.

Ligesom Nokia hang for længe ved noget, der bare var en telefon, stod udviklingen for Blackberry også stille. Jo, de fik da udviklet telefonen med smartphone og med en tablet. Men begge dele var en fiasko.

I dag er markedet ud over Apple overtaget af Samsung, der sælger stort i USA og i resten af verden.

Mange har selvfølgelig stillet det spørgsmål, hvorfor det gik så galt med den eksklusivitet, der alene lå i navnet. Blackberry var et mærkevarenavn af bibelske dimensioner i visse kredse. Den var altid med i Hollywood-film. Den blev nævnt, når man skulle fortælle, hvor betydningsfuld en person var, og den solgte stort set sig selv til de rigtige mennesker. Den blev af amerikanerne anset for at være et amerikansk produkt. Højere når man ikke i berømmelse, når man er et udenlandsk foretagende i USA.

Men i 2007 begyndte det at gå galt. Det var det år, hvor Apples direktør Steve Jobs lancerede iPhone. Blackberry mente, at det gik over og foretog sig intet. I øvrigt i lighed med andre. Microsofts topchef Steve Ballmer udtalte dengang, at en iPhone aldrig ville blive attraktiv, fordi den af flere grunde ikke appellerede til de personer, der er førende i et samfund. Den var for dyr, og den havde ikke det qwerty-tastatur, som forretningsfolk er afhængige af, når de skal sende en SMS. Det var dengang, og den udtalelse er der mange, der siden har fortrudt.

Nu er det ikke kun Blackberry, der af og til vurderer udviklingen helt forkert. Det går hurtigt i dag i alle brancher, og de mest innovative vinder hver eneste gang. Ingen kan leve af et navn alene. Det har Nokia måttet sande. Og det har en lang række virksomheder i rigtig mange brancher også erfaret – også inden for mediebranchen med de klassiske mediers store problemer med at finde et svar på udfordringerne på web og på de sociale medier.

Så alle dummer sig fra tid til anden. En af IBMs direktører udtalte i 1943, at der højst var brug for fem computere i verden, mens et andet computerfirma - Atari - ikke kendte sin besøgelsestid, da deres daværende direktør Joe Keenan sagde følgende til Steve Wozniak, da han fik tilbudt at købe Apple:

»Få fødderne ned fra bordet og forsvind, dit stinkdyr. Vi vil ikke købe dit produkt.«

Men dét, der interesserer investorerne lige nu, er, om Blackberry kan reddes, eller om man bare skal snuppe de patenter, der følger med et køb af virksomheden. Milliardforetagender som Quallcomm, som producerer en række af de chip, der styrer mobiltelefoners kommunikation, er inde i billedet. Det samme er Fairfax Financial Holding.

Men nedturen for Blackberry er en lærestreg, for det er ikke nok, at præsidenter og kanslere er vilde med et produkt. Der skal meget mere til. Ellers er nedturen hård og barsk.